Det er en svær kunst at balancere mellem humor og alvor, men det lykkes på blændende vis for Kristian Bang Foss i samtidsromanen om to familier fra vidt forskellige samfundslag.
Jeg bliver simpelthen nødt til at smede et nyt begreb - Kristian Bang Fossterstilling: Det er den positur, du tvinges ind i, når du, efter at have læst de skarpeste og sjoveste beskrivelser af mellemmenneskelige relationer du nogensinde er stødt på, har grædt af grin længe nok til at få mavekramper.
Mavekramper, der dog ændrer karakter kort efter, fordi det går op for dig, at det du lige har grinet af er, at Rock Tage, en dybt alkoholiseret og mentalt handicappet gademusikant fra Strøget, er blevet fornedret ved at få tyret mønter i ansigtet, til han er begyndt at bløde af det, hvilket sådan set er mere end nogenlunde sjovt, men hvor morskaben definitivt stopper, idet du erfarer, at Tage bliver tæsket ihjel, da han forsøger at gøre modstand.
I ’Frank vender hjem’ forenes to slægtshistorier i forholdet mellem Frank, der forresten er Rock Tages søn, og Thea, som er datter af Ingelise, der er gammelrig og desuden er vært på sit eget haveprogram i TV. Historien folder på fantastisk underholdende vis ud, hvordan relationerne imellem individerne i og på tværs af disse to familier fra forskellige samfundslag fungerer.
Omtrent halvvejs igennem fortællingen vil skæbnen, at Thea bliver gravid, og at Frank en lille måneds tid inden terminen tager på en overlevelsestur, som han af den ene eller anden årsag kommer lidt for sent hjem fra. Det skaber en mistillid i parforholdet, der nærmest synes uoverstigelig, og det hele hjælpes ikke på vej af, at Theas ekskæreste, Carsten, pludselig er inde i billedet igen og forsøger at overtage Franks plads som far.
Humoren i Kristian Bang Fosses roman ’Frank vender hjem’ er et tveægget sværd, der får det til at vende sig i dig på lige dele herlig og forfærdelig vis. Kristian Bang Foss har en særlig evne til at beskrive relationer imellem mennesker; både den indforståethed der kan være i referencerammen to tætte venner imellem, de finmekaniske tilpasningsevner der skal til for at få hjulene i et kæresteforhold til at rotere og de mere hierarkiske og dehumaniserende konstruktioner på tværs af klasseskel.
Men selvom bogen til tider er hylende morsom, som kun Kristian Bang Foss kan være det, har ’Frank vender hjem’ samtidig noget mere alvorligt at byde på. Ligesom man så i særligt anden halvdel af hans forrige bog Døden kører Audi (2012) har den nye roman flere længere passager, hvor det ikke handler om at være sjov, men hvor det i stedet går ud på at fremstille, præcist hvor ulykkelig situationen kan udfolde sig for Frank. Der er altså større følelser på spil i denne omgang, og jeg kan kun løfte på hatten - det er en svær kunst at kunne balancere imellem at være både sjov og alvorlig.
Jeg giver bogen mine kraftigste anbefalinger, og det eneste negative, der i virkeligheden er at sige, handler om en tilføjelse til det nyeste opslag i ordbogen - Kristian Bang Fossterstilling: Det er den positur du lægger dig i, efter du har læst den sidste side af romanen, fordi det går op for dig, at denne fantastiske forfatter sidst udgav en bog for syv år siden, og at du måske nu er hensat til en alt for langvarig venten på den næste.
Kommentarer