Et eventyr af Jonas T. Bengtsson

Han har gjort det igen ham Jonas – skrevet en fantastisk fortælling fra bagsiden af Danmark. Denne gang fortælles den dystre historie set gennem øjnene på en dreng og det er effektivt skrevet og barskt at læse.

Eventyret handler om en dreng der rejser fra sted til sted med sin far. De lever et rakkerliv. Faderen er på flugt og derfor skal alt klares uden at have papirer på noget eller bindinger til samfundet i øvrigt. Faderen er meget rastløs og rykker hurtigt op og videre.
Far er for drengen Gud! Hvad han siger, er sandheden, hele sandheden. Drengen går ikke i skole – kristendom er at gå i kirke, biologi er at gå i skoven o.s.v.
Det er far og søn mod resten af verden og sådan hører vi om det, for historien er fortalt gennem drengens øjne, uden refleksioner eller forklaringer.
Drengen er meget alene hjemme når far er på arbejde. Han får tiden til at gå ved at tegne, han glemmer tid og sted og tegneriet er det eneste vedvarende i hans liv.
Et godt stykke inde i bogen hører vi om, hvorfor livet er som det er for far og søn

’Et eventyr’ begynder i 1986, drengen er 6 år – og slutter i 2000. Der er tre dele i bogen, hvor man hører om de kæmpe-omvæltninger der er i drengens liv: I 1996 er drengen 16 år, går i 9. klasse, bor hos mor og stedfar, er en utilpasset ung mand; i 1999 har han en ny identitet og et nyt liv, det er igen på bunden af samfundet, nu med identitet som tyrker og job med postfordeling.

Bogen er dyster og lavmælt dramatisk, men med spor af humor – jeg morede mig meget over at manden, der bor på det tag inde midt i København, hedder Karlsson.

Jonas T. Bengtsson er en stemme i det litterære Danmark, som jeg nødigt ville undvære. Jeg var meget begejstret for ’Submarino’, men denne er bestemt lige så fantastisk. Der er tænkt mange tanker inden skrivning og mange tanker under og det er en helstøbt beretning om et noget anderledes liv der er kommet ud af det - og det er fabelagtigt - for nu at blive i eventyr-terminologien.