Anmeldelse
Erindring om mine bedrøvelige ludere af Gabriel García Márquez
Sprudlende og drilsk lille roman om, hvordan man i høj alder kan opleve den sande kærlighed.
"Det år jeg fyldte halvfems, ville jeg forære mig selv en vild elskovsnat med en ung pige, der var jomfru."
Således indleder Gabriel García Márquez sin seneste roman ’Erindring om mine bedrøvelige ludere’. Enkelt, sigende og poetisk. Og det er ikke første gang, han rummer en hel roman i dens første sætning, tænk bare på mesterværket "100 års ensomhed".
Efter første bind af sit ordrige erindringsværk, "At leve for at fortælle", har García Márquez nu skrevet en let og elegant lille roman om, at det aldrig er for sent at opleve den rene, sande kærlighed. Jeg-fortælleren har for længst overskredet sidste holdbarhedsdato: han fylder halvfems dagen efter bogens start, han er – siger han – fattig og tudegrim, og han har aldrig haft sex med en kvinde uden at betale for det. Han har været en slags journalist og musikanmelder og skriver nu en ugentlig klumme til avisen - i hånden til stor irritation for chefen, det er alderens privilegium.
For at få sit ønske opfyldt kontakter han sin gamle bordelmutter, Rosa Cabarcas, der efter en del indvendinger leverer varen: en 14-årig pige, der sover - træt efter dagens arbejde på fabrikken – da han ankommer. Han betragter hende, frydes over hendes skønhed, men nænner ikke at vække hende og sover kysk ved hendes side. Dette bliver hans første virkelige kærlighedsforhold, der varer præcis et år – og han rører hende aldrig. Til gengæld bliver han en lokal celebritet, da hans ugentlige klummer udvikler sig til de rene verbale elskovseliksirer. For først da han oplever en ikke-kødelig kærlighed, erfarer han, hvad sand kærlighed er.
Magien strømmer gennem bogen i den grad, at man kan komme i tvivl, om det skete blot en drøm? Eller et ønske? Eller om katten er en kat? Og hvis ikke det er en kat, hvad er det så? Og er det den samme pige eller en ny hver aften? Man sidder tilbage med mange spørgsmål efter endt læsning. Men det gør ikke noget, for man kan jo bare læse bogen igen, for den er en fryd at læse – man bliver nok ikke klogere, blot mere vis.
Oversat af Annette Rosenlund. Samleren, 2005. 99 sider. Kr 199,-
Sprudlende og drilsk lille roman om, hvordan man i høj alder kan opleve den sande kærlighed.
"Det år jeg fyldte halvfems, ville jeg forære mig selv en vild elskovsnat med en ung pige, der var jomfru."
Således indleder Gabriel García Márquez sin seneste roman ’Erindring om mine bedrøvelige ludere’. Enkelt, sigende og poetisk. Og det er ikke første gang, han rummer en hel roman i dens første sætning, tænk bare på mesterværket "100 års ensomhed".
Efter første bind af sit ordrige erindringsværk, "At leve for at fortælle", har García Márquez nu skrevet en let og elegant lille roman om, at det aldrig er for sent at opleve den rene, sande kærlighed. Jeg-fortælleren har for længst overskredet sidste holdbarhedsdato: han fylder halvfems dagen efter bogens start, han er – siger han – fattig og tudegrim, og han har aldrig haft sex med en kvinde uden at betale for det. Han har været en slags journalist og musikanmelder og skriver nu en ugentlig klumme til avisen - i hånden til stor irritation for chefen, det er alderens privilegium.
For at få sit ønske opfyldt kontakter han sin gamle bordelmutter, Rosa Cabarcas, der efter en del indvendinger leverer varen: en 14-årig pige, der sover - træt efter dagens arbejde på fabrikken – da han ankommer. Han betragter hende, frydes over hendes skønhed, men nænner ikke at vække hende og sover kysk ved hendes side. Dette bliver hans første virkelige kærlighedsforhold, der varer præcis et år – og han rører hende aldrig. Til gengæld bliver han en lokal celebritet, da hans ugentlige klummer udvikler sig til de rene verbale elskovseliksirer. For først da han oplever en ikke-kødelig kærlighed, erfarer han, hvad sand kærlighed er.
Magien strømmer gennem bogen i den grad, at man kan komme i tvivl, om det skete blot en drøm? Eller et ønske? Eller om katten er en kat? Og hvis ikke det er en kat, hvad er det så? Og er det den samme pige eller en ny hver aften? Man sidder tilbage med mange spørgsmål efter endt læsning. Men det gør ikke noget, for man kan jo bare læse bogen igen, for den er en fryd at læse – man bliver nok ikke klogere, blot mere vis.
Oversat af Annette Rosenlund. Samleren, 2005. 99 sider. Kr 199,-
Kommentarer