Jungstedt tilsat E.L James. Første bind i serien ’Mordene i Hudiksvall’ er en fremragende og lovende svensk krimidebut.
Skabelonen i romanen er velkendt: Miljøet med den lille svenske by, scenen med den hjemvendte politimand, det underbemandede politikorps og mystiske mord, der ryster det lille samfund. Alligevel formår Westin at tilføje sin historie et par anderledes og velgørende detaljer.
Plottet med at lade hovedpersonen vende tilbage til sin barndomsby med adskillige lig i lasten er for det første med til at give hele fortællingen dybde og substans, og for det andet er der undervejs i handlingen indlagt en hel del detaljerede sexscener. Jungstedt møder Fifty Shades of Grey. Alt i alt fungerer det fremragende.
Juleaften bliver hustruen til en af Sveriges bedste fodboldspillere, Måns Sandin, myrdet af en ukendt gerningsmand klædt ud som julemand. Måns og familien er netop vendt tilbage til Sverige, efter at han i mange år har spillede for en italiensk klub, og forbrydelsen mod de celebre par bliver hurtigt forsidestof. Sagen overdrages til den netop hjemvendte politimand, Johan Rokka, som i øvrigt spillede på samme hold som Måns i deres unge dage. Det går snart op for Rokka, at der var mange hemmeligheder og usagte ting knyttet op på både fodboldspilleren og hans kone, og at forklaringen både skal findes i Italien men også i deres fælles fortid.
Endnu et mord, på en inkarneret hestevæddeløbsspiller, er med til at forplumre opklaringsarbejdet, for de to ord har tilsyneladende overhovedet intet med hinanden at gøre. Omvendt er to mord inden for ganske kort tid i så lille en by en statistisk umulighed, og Rokka forsøger ihærdigt at finde en kobling.
I bund og grund er der vel tale om en såkaldt femi-krimi, og det er normalt ikke lige min kop te, men det er på mange måder en fremragende og uhyre spændende historie, Gabriella Ullberg Westin debuterer med. Både fordi den er umiddelbart spændende men samtidig også så tilpas indviklet og udspekuleret, at man gribes af handlingen. Personerne, især de forskellige politifolk, er beskrevet nuanceret og vedkommende. Især den gode Johan Rokka og hans fortid glæder jeg mig til at høre mere om.
Kommentarer