Krimiforfatteren Jeanette Øbro er vendt tilbage til jordemoderfaget. Det har hun skrevet en indsigtsfuld roman om, der går tæt på de pressede forhold på landets hospitaler.
Der er de senere år kommet en hel del litteratur om ufrivillig barnløshed, graviditet, fødsler og forældreskab. Nu er der også kommet en jordemoderroman om forholdene for ikke blot de fødende, men også for jordemødrene på landets fødeafdelinger. Romanen stiller skarpt på, hvad det gør ved mennesker, når livets mirakel i stedet bliver til et mareridt.
Jordemødre har de senere år søgt væk fra landets fødeafdelinger, og et stigende antal jordemødre og fødende får traumer. Flere af landets fødeafdelinger er så pressede, at personalet ikke har mulighed for at yde den bistand og omsorg, nybagte forældre har brug for. Samtidig ses en voksende usikkerhed hos de nye forældre. Det er et trist og alarmerende paradoks, som Øbro sætter fokus på.
”Fødegangene brænder. Mens folk ligger i solen og drikker aperol, løber vi rundt med vilde blikke og fostervand på tøjet”.
Jeanette Øbro blev uddannet som jordemoder i 1998. I den sidste del af sin praktiktid oplevede hun en såkaldt obstetrisk katastrofe, hvor et spædbarn mistede livet. Øbro kom aldrig i arbejde som jordemoder på grund af en overbelastningsreaktion. Mange år efter er hun vendt tilbage til faget og har skrevet romanen ’En nat i august’ om sine oplevelser på fødegangen dengang og nu.
Stefanie vil være jordemoder, selvom hun frygter, der skal ske noget forfærdeligt, og det gør der en nat, hvor et spædbarn mister livet, kort tid før Stefanie er færdiguddannet. Stefanie stopper som jordemoder, stifter familie og bliver siden forfatter. Fortiden har dog sat sig fast, og uroen ulmer i mange år, hvor hun er dybt påvirket af traumet. Efter over tyve år og en masse terapi indser hun, at hun er nødt til at genoptage jordemoderfaget for at forløse sit traume. Det gør hun i en tid, hvor mange jordemødre søger væk fra fødegangene.
Således er handlingen helt kort fortalt i Øbros fiktionaliserede erindringer. Det er en rørende og tankevækkende historie om traumebearbejdelse og om at gå i stykker og kæmpe for at finde fred med fortiden. Øbro bruger sine erfaringer som krimiforfatter til at opbygge en vellykket spændingskurve op til den fatale nat i august, hvor Stefanies jordemoderkarriere stoppede. I mellemtiden får læseren en masse obstetrisk viden, sanseligt beskrevet med krop og følelser i kapitler, der er inddelt efter fødslens stadier og starter med undfangelsen.
Læserne er først og fremmest med på sidelinjen ved mange helt almindelige fødsler, men erfarer også, hvor presset jordemødrene er i perioder, hvor de kommende forældre må overlades til sig selv. Ved at følge Stefanie rundt på fødestuerne og i sparringssituationer og samtaler med mere erfarne kolleger, får vi et indsigtsfuldt og rystende indblik i jordemødrenes arbejdsforhold og en forståelse for, hvad der får så mange jordemødre til forlade faget.
”Min yndlingsaversion er politikere, der står ude på et eller andet roligt sengeafsnit og tager selfies sammen med personalet og bedyrer, hvor godt det er ’at komme ud på gulvet til de varme hænder’. De kan stikke mine varme hænder op et vist sted, indtil de forstår at vi er hele mennesker, som skøjter rundt i blod, bræk og lort for lommepenge på det der gulv.”
Jeanette Øbros fiktionaliserede beretninger fra fødegangen er stærk kaffe, og romanen vil forhåbentlig blive læst af både sundhedspersonale og politikere. Den kan også anbefales til kommende og nye forældre, der får indblik i de mirakler, der forgår på fødegangen hver eneste dag og til ældre forældre, der får mulighed for at erindre egne store øjeblikke.
'En nat i august' er en velskrevet og nuanceret beretning fra en ganske særlig arbejdsplads. Det er ikke en fødefabrik, det er et sted med bankende hjerter, store følelser, blod, sved, tårer og nye liv. Spørgsmålet er, hvad det har kostet og koster at ignorere det.
Kommentarer