Bog

Pigen og Vogteren

Af (
2016
)

Anmeldelse

Pigen og Vogteren af Øbro og Tornbjerg

03 nov.16

Psykolog(isk) krimi. Femte bind i serien om Katrine Wraa er en fremragende og intens fortælling. Virkelighedsnær og velfortalt.

Jeg kan virkelig godt lide Katrine Wraa. Det giver en god retning på historien, at hovedpersonen er psykolog i stedet for betjent. Selvom opklaringsarbejdet ikke er væsentligt forskellig fra så mange andre krimier, er tilgangen alligevel anderledes. Det er som om personerne, det være sig pårørende, vidner, betjente og andre involverede, får en mere central rolle, og det synes jeg er rigtig dejligt til en afveksling. Især i ’Pigen og vogteren’ er der gjort meget ud af det psykologiske spil, fordi både Katrine, offeret og flere andre rent faktisk er psykologer. Det er spændende og intens læsning, og jeg synes plottet er utrolig godt skruet sammen. Jeg skulle langt ind i bogen, før jeg kunne få øje på mulige gerningsmænd.

Alice, en kendt og kontroversiel psykoterapeut, findes myrdet i eget hjem. Hun har lige haft besøg af en voldsom plaget patient, Tuva, da Helen, plejedatteren, finder hende brutalt slået ned med en ler buste. Alice og Helen var ved at skrive en bog sammen, men var temmelig uenige om dele af indholdet. Både Helen og Tuva betragtes som mistænkte, men vidner har også set en mand i en lys cottoncoat ved Alices hjem omkring mordtidspunktet, så der er nok at tage fat på for kriminalbetjent Naja og hendes hold.

Det er en ren fornøjelse at læse så velskrevet en krimi. Historien er virkelig godt fortalt, og man fornemmer en stor indsigt i psykologiens verden. I det hele taget er handlingen meget virkelighedsnær, og det er et stort plus, synes jeg.

Bogene er femte og selvstændige bind i serien om Katrine Wraa, og de er alle meget anbefalelsesværdige, ikke kun til krimielskere, men til alle, der nyder en god og velfortalt historie.

Bogdetaljer

Forlag
Politiken
Faustnummer
52646286
ISBN
9788740024746
Antal sider
352

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer