Anmeldelse
En hårnål klemt inde bag panelet af Søren Ulrik Thomsen
- Log ind for at skrive kommentarer
I en række korte tekster beskriver Søren Ulrik Thomsen fortiden, nutiden og fremtiden med både humor og vemod.
I ’En hårnål klemt inde bag panelet’, der har undertitlen’ Noter fra eftertiden’, leger Søren Ulrik Thomsen hele tiden med sproget og med tiden. De godt hundrede små tekster, hvoraf nogle er på ganske få linjer, mens andre strækker sig over et par sider, er både erindringsglimt, kradse kommentarer til nutiden og prosadigte – alt sammen skrevet, som kun Søren Ulrik Thomsen kan.
Teksterne handler om alle aspekter at det levede liv: kærligheden, venskaberne, dagligdagen og ikke mindst døden, der allerede har ramt mange af hans jævnaldrende. Hans første forlægger Erik Vagn Jensen, digtervennerne Poul Borum, F. P. Jac og ikke mindst Michael Strunge befolker mange af teksterne. I det første digt skriver han ”Jeg. Er. Her. Nu”, som Ifølge Poul Borum er de ord, som poesien kan koges ned til. Bogen rummer tekster fra en mand, der snart fylder 60, og ser tilbage på det af livet, der allerede er levet, men også frem mod det, der ligger forude. ”Døden kan jeg umuligt forestille mig, men opstandelsen kunne godt være lyden af en blank cykelklokke et sted derude i morgenmørket”.
De til tider krasse kommentarer til vores tid tilfører bogen en god portion humor. Som når han lægger afstand til tidens kramme-mani i stedet for det gode, gamle håndtryk, når han ironiserer over halvgamle mænd, der klæder sig som teenagere, eller når han registrerer, at han efterhånden aldrig møder gamle mennesker i den by, han elsker så højt, men kun unge mennesker der bor i forældrekøbslejligheder. Bort set fra når han engang imellem løber ind i et par gamle hippier.
Det er ikke kun digtervennerne, Søren Ulrik Thomsen husker tilbage på i erindringsteksterne. En af de erindringer, der gjorde størst indtryk på mig, var fortællingen om skolekammeraten Kent, som havnede hos Scientology. ”Og fordi Kent måske var dén, der havde allermest brug for gruppen, var den ikke en trædesten på vejen mod voksenlivet for ham, som stod fortabt tilbage og ikke kunne være i sit skind, da vi andre blev revet løs som blade fra den fælles fortid og med hver vores flossede kant blæste ud i verden”. Vi har vist alle sammen kendt Kent engang for længe siden.
Søren Ulrik Thomsen vender flere gange tilbage til processen med at skrive digtsamlingen ’Rystet spejl’, som udkom i 2011 og blev en kæmpe succes. Samlingen lå på bestsellerlisterne i adskillige uger, den er købt af forlag i Tyskland, Sverige og Italien, og snart skal ordene også omsættes til en ballet.
Jeg genfinder meget af stemningen fra ’Rystet spejl’ – og fra mange andre af Søren Ulrik Thomsens dejlige tekster, og alligevel er ’En hårnål klemt inde bag panelet’ noget helt nyt. Jeg vil glæde mig til at læse den igen og igen.
- Log ind for at skrive kommentarer
I en række korte tekster beskriver Søren Ulrik Thomsen fortiden, nutiden og fremtiden med både humor og vemod.
I ’En hårnål klemt inde bag panelet’, der har undertitlen’ Noter fra eftertiden’, leger Søren Ulrik Thomsen hele tiden med sproget og med tiden. De godt hundrede små tekster, hvoraf nogle er på ganske få linjer, mens andre strækker sig over et par sider, er både erindringsglimt, kradse kommentarer til nutiden og prosadigte – alt sammen skrevet, som kun Søren Ulrik Thomsen kan.
Teksterne handler om alle aspekter at det levede liv: kærligheden, venskaberne, dagligdagen og ikke mindst døden, der allerede har ramt mange af hans jævnaldrende. Hans første forlægger Erik Vagn Jensen, digtervennerne Poul Borum, F. P. Jac og ikke mindst Michael Strunge befolker mange af teksterne. I det første digt skriver han ”Jeg. Er. Her. Nu”, som Ifølge Poul Borum er de ord, som poesien kan koges ned til. Bogen rummer tekster fra en mand, der snart fylder 60, og ser tilbage på det af livet, der allerede er levet, men også frem mod det, der ligger forude. ”Døden kan jeg umuligt forestille mig, men opstandelsen kunne godt være lyden af en blank cykelklokke et sted derude i morgenmørket”.
De til tider krasse kommentarer til vores tid tilfører bogen en god portion humor. Som når han lægger afstand til tidens kramme-mani i stedet for det gode, gamle håndtryk, når han ironiserer over halvgamle mænd, der klæder sig som teenagere, eller når han registrerer, at han efterhånden aldrig møder gamle mennesker i den by, han elsker så højt, men kun unge mennesker der bor i forældrekøbslejligheder. Bort set fra når han engang imellem løber ind i et par gamle hippier.
Det er ikke kun digtervennerne, Søren Ulrik Thomsen husker tilbage på i erindringsteksterne. En af de erindringer, der gjorde størst indtryk på mig, var fortællingen om skolekammeraten Kent, som havnede hos Scientology. ”Og fordi Kent måske var dén, der havde allermest brug for gruppen, var den ikke en trædesten på vejen mod voksenlivet for ham, som stod fortabt tilbage og ikke kunne være i sit skind, da vi andre blev revet løs som blade fra den fælles fortid og med hver vores flossede kant blæste ud i verden”. Vi har vist alle sammen kendt Kent engang for længe siden.
Søren Ulrik Thomsen vender flere gange tilbage til processen med at skrive digtsamlingen ’Rystet spejl’, som udkom i 2011 og blev en kæmpe succes. Samlingen lå på bestsellerlisterne i adskillige uger, den er købt af forlag i Tyskland, Sverige og Italien, og snart skal ordene også omsættes til en ballet.
Jeg genfinder meget af stemningen fra ’Rystet spejl’ – og fra mange andre af Søren Ulrik Thomsens dejlige tekster, og alligevel er ’En hårnål klemt inde bag panelet’ noget helt nyt. Jeg vil glæde mig til at læse den igen og igen.
Kommentarer