Bog

Det skabtes vaklen

Af (
1996
)

Anmeldelse

Det skabtes vaklen af Søren Ulrik Thomsen

Stor og smuk poesi, som overrumpler, er mangetydig og stiller mange eksistentielle spørgsmål..

Digtsamlingen består af 27 digte, som hver fylder ca. 1 side. De føjer sig i en suite uden overskrifter. Formen er arabesker, det vil sige, at de slynger sig som stiliserede planteornamenter, en slyngende syntaks med en vuggende rytme og bevægelsesmønstre.

Digtene udstiller eksistensens skrøbelighed, den moderne ensomhed og poesiens skønhed.

Udspændt mellem lys og mørke, mand og kvinde, skabelse og tilintetgørelse, mystik og modsætninger er der store oplevelser i ord og billeder. Digtene handler om livets grundvilkår og foregår mange forskellige steder. De spænder fra det helt hverdagsagtige f. eks. regn i Stockholmsgade og vandhanen, der drypper til refleksioner over Guds eksistens. Titlens dobbelthed hentyder også til livets gådefuldhed, over det som vakler i skabelsen. Digter-jeg´et sanser og udforsker skarpt.

Sproget veksler, så der er overensstemmelse mellem form og indhold i de klare kontraster. Der er mange stemninger fra det nøgternt beskrivende, paradokser og konfrontationer til humor, ironi og fortættet poesi. De enkelte digte kan læses hver for sig.

Søren Ulrik Thomsen er en suveræn digter. Digtsamlingen er både poetisk og dybsindig og således meget vedkommende.

Vindrose, 2001.  37 sider

Bogdetaljer

Forlag
Vindrose
Faustnummer
21231932
ISBN
9788774565437
Antal sider
39

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer