En dag vil vi grine af det af Thomas Korsgaard

Tues mor har fået en millionerstatning fra Patientklagenævnet, så der er råd til både kobberbryllup og charterrejse. Alligevel er der ikke meget at grine af i Korsgaards overbevisende toer.

Tue er på vej i 2.g. Hans mor, Lonny, chatter med en fynbo på de spillesider på nettet, som hun med sin ludomani burde holde sig fra. Fynboen burde hun også holde sig fra, i hvert fald ville Tue ønske, hun ikke indviede ham i forholdet. I det hele taget er der meget, der kunne være bedre. Bedsteveninden Iben flytter på kostskole i Viborg, mens hans far veksler mellem at forsøge at holde sammen på familien og splitte den ad med bank, trusler om selvmord og opretholdelse af en form for facade. Men maling til at dække råddenskab og indkøb af nye havemøbler er ikke nok.

‘En dag vil vi grine af det’ er en selvstændig opfølger til Korsgaards debutroman ‘Hvis der skulle komme et menneske forbi’, som blev rigtig godt modtaget, da den udkom i foråret 2017. ‘En dag vil vi grine af det’ lever i den grad op til de høje forventninger. Selvom man som læser på forhånd har kendskab til Tues dysfunktionelle familie, går volden og utrygheden lige i maven. De voksne omkring Tue forsøger at gøre deres bedste. Men deres bedste er på ingen måde godt nok. Man bærer over med, man dækker over, man stiller spørgsmål, man alligevel ikke vil høre svaret på. Spis en kage, tag en lur eller en joint og kom videre.

Vægten af forfald og hemmeligheder tynger så meget, at end ikke de nye havemøbler kan holde til det. Tue og hans søskende forsøger at navigere i en bizar verden af vold, som udtryk for raseri, afmægtighed og kærlighed. Her er det helt almindeligt at højlydte raserianfald, anklager om utroskab og trusler om selvmord afløses af at Tues mor skal have ‘smæk’. Det er afskyvækkende, men der dvæles ikke ved det. Det er bare sådan livet leves i Tues familie, en dag ad gangen. Born this way, som Lady Gaga synger på Ibens værelse. Tues seksualitet er også et tema i romanen, mest fordi alle andre end Tue selv har travlt med at definere ham som homoseksuel. Men Tues seksualitet er kun en del af, hvem han er. Romanen kredser mere generelt om, hvem vi er i kraft af dem, vi omgiver os med:

"Det var en forbandelse, jeg ikke kunne slippe. Hele tiden at vurdere andre mennesker (…..). For derefter at beslutte, om jeg havde lyst til at blive som dem eller ej. Det var som om jeg risikerede at blive magen til folk, hvis jeg ikke besluttede mig for det modsatte".

‘En dag vil vi grine af det’ fortjener at blive læst vidt og bredt. Korsgaards stemme er vigtig i ny dansk litteratur.