Anmeldelse
Dyrene i Afrika af Erland Loe
- Log ind for at skrive kommentarer
Erlend Loes roman Dyrene i Afrika er først og fremmest fucking grineren. Ja, jeg fremhæver lige ordet igen – FUCKING!
Allerede med forsiden, der prydes af silhuetten af en elefant med en penis som snabel og indersiden af o’et i Loe foret med skamlæber, bliver vi klar over, at der er lagt i ovnen til en mere end lummer tur sydpå.
Som kulminationen på bogens første tredjedel mødes de fem hovedpersoner, hver med deres midtlivskriser, nemlig under et foredrag om dyreetik i Oslo. Det tænder en gnist i dem, og sammen finder de et nyt formål med livet. De stifter "Selskabet for skænding af eksotiske dyr", et meget radikalt foretagende i bestræbelserne på at bevare dyrebestandene i Afrika. Lederen Lise, tidligere drabsefterforsker ved politiet, opgiver således både job og sin formandskamp i Enliges Forening med kommentaren: ”Fuck de enlige. De reddede overhovedet ikke verden. Men Lise skulle vise dem. Hun skulle til Afrika og kneppe storvildt.”
De fire resterende enkeltpersoner er alle mænd. Vidkun, tandlæge og familiefar, har på det seneste haft meget kraftige drømme om, hvordan han selv som forskellige dyr parrer sig med klinikassistenten. Sperber, homoseksuel og zoolog ansat ved Naturhistorisk Museum, vågner efter et brud med kæresten og en efterfølgende druktur op midt imellem knoglerne fra en mammut og nogle suspekt sammenkrøllede stykker køkkenrulle. Hektor Graabræk er sørgende enkemand og forfatter til en serie af romaner, der er tilsat lige dele historiske elementer og kærlighedsromance. Og sidst men ikke mindst er der Såkaldte Bob, daglig leder af et lille filmproduktionsselskab, som har brugt lidt for mange penge på at renovere familiens hus - ”De svømmede i lån. Lånet trængte ind i alle kroppens hulrum. Såkaldte Bob havde lån i urinrøret.”
Bagved den skarpe satire, har Loe heldigvis også nogle væsentlige pointer om livet, der sætter al morskaben i perspektiv for læseren. Her italesat af Lise, der altid har været så ferm med ord:
”Vi tager det som en selvfølge, at Jorden er til for os, at alt, hvad der findes, findes, for at vi kan leve behagelige liv. Vi hygger os med dyr, der foretager sig morsomme ting på internettet, og når BBC laver naturprogrammer, flokkes vi foran fjernsynet for at beundre alt det vidunderlige, naturen har fundet på. Og samtidig røvrender vi fra morgen til aften så mange dyr, vi overhovedet kan. Sådan er det. Det skal være mig en sand fornøjelse at røvrende dem, der røvrender Jorden, ved at røvrende de dyr, de tror, de elsker.”
De fem nye venner går i intensiv træning for at blive parate til at skænde The Big five: bøffel, løve, næsehorn, elefant og leopard – dyrene, som de mener, vil få den største indvirkning på folk derhjemme. Og da det endelig lykkes at finde penge til at engagere firmaet Fauna Fuckers, der praktiserer noget de kalder Fuck and Release, er der ingen vej tilbage. De tager til Kenya i jagten på den store udløsning. Men uden at sige for meget, går turen ikke helt som forventet.
Hvad du til gengæld kan forvente som læser er at græde af grin hele vejen til sidste side. Husk derfor køkkenrullen, inden du tager med Loe på safari.
- Log ind for at skrive kommentarer
Erlend Loes roman Dyrene i Afrika er først og fremmest fucking grineren. Ja, jeg fremhæver lige ordet igen – FUCKING!
Allerede med forsiden, der prydes af silhuetten af en elefant med en penis som snabel og indersiden af o’et i Loe foret med skamlæber, bliver vi klar over, at der er lagt i ovnen til en mere end lummer tur sydpå.
Som kulminationen på bogens første tredjedel mødes de fem hovedpersoner, hver med deres midtlivskriser, nemlig under et foredrag om dyreetik i Oslo. Det tænder en gnist i dem, og sammen finder de et nyt formål med livet. De stifter "Selskabet for skænding af eksotiske dyr", et meget radikalt foretagende i bestræbelserne på at bevare dyrebestandene i Afrika. Lederen Lise, tidligere drabsefterforsker ved politiet, opgiver således både job og sin formandskamp i Enliges Forening med kommentaren: ”Fuck de enlige. De reddede overhovedet ikke verden. Men Lise skulle vise dem. Hun skulle til Afrika og kneppe storvildt.”
De fire resterende enkeltpersoner er alle mænd. Vidkun, tandlæge og familiefar, har på det seneste haft meget kraftige drømme om, hvordan han selv som forskellige dyr parrer sig med klinikassistenten. Sperber, homoseksuel og zoolog ansat ved Naturhistorisk Museum, vågner efter et brud med kæresten og en efterfølgende druktur op midt imellem knoglerne fra en mammut og nogle suspekt sammenkrøllede stykker køkkenrulle. Hektor Graabræk er sørgende enkemand og forfatter til en serie af romaner, der er tilsat lige dele historiske elementer og kærlighedsromance. Og sidst men ikke mindst er der Såkaldte Bob, daglig leder af et lille filmproduktionsselskab, som har brugt lidt for mange penge på at renovere familiens hus - ”De svømmede i lån. Lånet trængte ind i alle kroppens hulrum. Såkaldte Bob havde lån i urinrøret.”
Bagved den skarpe satire, har Loe heldigvis også nogle væsentlige pointer om livet, der sætter al morskaben i perspektiv for læseren. Her italesat af Lise, der altid har været så ferm med ord:
”Vi tager det som en selvfølge, at Jorden er til for os, at alt, hvad der findes, findes, for at vi kan leve behagelige liv. Vi hygger os med dyr, der foretager sig morsomme ting på internettet, og når BBC laver naturprogrammer, flokkes vi foran fjernsynet for at beundre alt det vidunderlige, naturen har fundet på. Og samtidig røvrender vi fra morgen til aften så mange dyr, vi overhovedet kan. Sådan er det. Det skal være mig en sand fornøjelse at røvrende dem, der røvrender Jorden, ved at røvrende de dyr, de tror, de elsker.”
De fem nye venner går i intensiv træning for at blive parate til at skænde The Big five: bøffel, løve, næsehorn, elefant og leopard – dyrene, som de mener, vil få den største indvirkning på folk derhjemme. Og da det endelig lykkes at finde penge til at engagere firmaet Fauna Fuckers, der praktiserer noget de kalder Fuck and Release, er der ingen vej tilbage. De tager til Kenya i jagten på den store udløsning. Men uden at sige for meget, går turen ikke helt som forventet.
Hvad du til gengæld kan forvente som læser er at græde af grin hele vejen til sidste side. Husk derfor køkkenrullen, inden du tager med Loe på safari.
Kommentarer