Anmeldelse
Drømmefanger af Christian Kronow
- Log ind for at skrive kommentarer
Anden del af planlagt trilogi, der er en blanding af fantasy og danske heltesagn i et nutidigt Danmark, får et yderlige hak opad på kvalitet og spænding.
Christian Kronow, der er gymnasielærer, debuterede i 2018 med Blodets bånd. Den såkaldte 'Orator-trilogi' rammer plet med sin unikke blanding af fantasy, sagnhistorier, historisk viden og kombinationen med beskrivelsen af en almindelig teenagedrengs hverdag med skole, kammerater og den første kærlighed.
Målgruppen er nok især de 12-15 årige drenge, men den blodige og til tider særdeles uhyggelige handling og de mange referencer til heltesagn, folkeviser og sagaer henvender sig i virkeligheden også til fantasylæsende voksne.
Kronows historier og univers er faktisk ret unikt, men stemning og temaer kan man uden sammenligning i øvrigt sagtens genkende hos forfattere som Malene Sølvsten, Riordans serie om Magnus Chase og selvfølgelig Ottesens historie om Helgi Daner.
Myter og sagn er jo in for tiden både som Tv-serier og i romanform, og i den sammenhæng leverer Kronow et aldeles glimrende bud på en fornyelse af genren.
Rammen for trilogien er nutidens Danmark, men parallelt med vores verden findes en hemmelig ø, Orator, hvor figurer fra den danske sagnverden lever i ubemærkethed, og hvor de får nyt liv af en såkaldt blodmagiker. Den 13-årige almindelige dreng Saxo er i virkeligheden den eneste overlevende blodmagiker, og sammen med skolebibliotekaren Bitten lykkes det ham at stoppe magikeren Brages forsøg på at overtage Orator.
Brage sidder nu fanget (Blodbundet) i det såkaldte Elfenbenstårn, og Saxo har i et års tid sammen med Bitten og andre Oratoragenter bekæmpet de monstre, som Brage fik vakt til live. Saxo har efterhånden nogenlunde fået styr på sine evner og er samtidig under oplæring som Oratoragent, men om natten plages han af frygtelige mareridt, hvor han oplever, at Brage ar vågnet af sit blodbånd. I havet ud for Orator er et frygteligt uhyre, havkongen Alfast, samtidig ved at blive vakt til live, og på Orator er en frygtindgydende varbjørn blevet set. Og som om det ikke var nok, har Oratorordenen fået en ny leder. Ragnar, der i det skjulte arbejder på en grusom plan om helt at udslette Orator. Saxo står overfor sit livs værste kamp, men han får uventet hjælp af sine game venner, Beowulf og Olger (Holger Danske).
Kronow leverer fortsat fængslende og spændingsfyldt aktion. Historien er blevet lidt mere dyster og knap så humoristisk, men det passer jo særdeles godt til alle Saxos problemer og vanskeligheder. Kronows research og baggrund er som sædvanlig i orden, og i dette bind får man bl.a. serveret historien om Agnete og havmanden og sagaen om Rolf Krake.
Der er lagt op til en forrygende afslutning i bind tre, og serien får på alle parametre mine varmeste anbefalinger.
- Log ind for at skrive kommentarer
Anden del af planlagt trilogi, der er en blanding af fantasy og danske heltesagn i et nutidigt Danmark, får et yderlige hak opad på kvalitet og spænding.
Christian Kronow, der er gymnasielærer, debuterede i 2018 med Blodets bånd. Den såkaldte 'Orator-trilogi' rammer plet med sin unikke blanding af fantasy, sagnhistorier, historisk viden og kombinationen med beskrivelsen af en almindelig teenagedrengs hverdag med skole, kammerater og den første kærlighed.
Målgruppen er nok især de 12-15 årige drenge, men den blodige og til tider særdeles uhyggelige handling og de mange referencer til heltesagn, folkeviser og sagaer henvender sig i virkeligheden også til fantasylæsende voksne.
Kronows historier og univers er faktisk ret unikt, men stemning og temaer kan man uden sammenligning i øvrigt sagtens genkende hos forfattere som Malene Sølvsten, Riordans serie om Magnus Chase og selvfølgelig Ottesens historie om Helgi Daner.
Myter og sagn er jo in for tiden både som Tv-serier og i romanform, og i den sammenhæng leverer Kronow et aldeles glimrende bud på en fornyelse af genren.
Rammen for trilogien er nutidens Danmark, men parallelt med vores verden findes en hemmelig ø, Orator, hvor figurer fra den danske sagnverden lever i ubemærkethed, og hvor de får nyt liv af en såkaldt blodmagiker. Den 13-årige almindelige dreng Saxo er i virkeligheden den eneste overlevende blodmagiker, og sammen med skolebibliotekaren Bitten lykkes det ham at stoppe magikeren Brages forsøg på at overtage Orator.
Brage sidder nu fanget (Blodbundet) i det såkaldte Elfenbenstårn, og Saxo har i et års tid sammen med Bitten og andre Oratoragenter bekæmpet de monstre, som Brage fik vakt til live. Saxo har efterhånden nogenlunde fået styr på sine evner og er samtidig under oplæring som Oratoragent, men om natten plages han af frygtelige mareridt, hvor han oplever, at Brage ar vågnet af sit blodbånd. I havet ud for Orator er et frygteligt uhyre, havkongen Alfast, samtidig ved at blive vakt til live, og på Orator er en frygtindgydende varbjørn blevet set. Og som om det ikke var nok, har Oratorordenen fået en ny leder. Ragnar, der i det skjulte arbejder på en grusom plan om helt at udslette Orator. Saxo står overfor sit livs værste kamp, men han får uventet hjælp af sine game venner, Beowulf og Olger (Holger Danske).
Kronow leverer fortsat fængslende og spændingsfyldt aktion. Historien er blevet lidt mere dyster og knap så humoristisk, men det passer jo særdeles godt til alle Saxos problemer og vanskeligheder. Kronows research og baggrund er som sædvanlig i orden, og i dette bind får man bl.a. serveret historien om Agnete og havmanden og sagaen om Rolf Krake.
Der er lagt op til en forrygende afslutning i bind tre, og serien får på alle parametre mine varmeste anbefalinger.
Kommentarer