Anmeldelse
Drømmenes gud af Gard Sveen
- Log ind for at skrive kommentarer
Velskrevet og meget spændende krimi-thriller om en gruppe nordmænd, der opholdt sig i Beirut i 1982, hvor de blev vidner til en massakre.
Gard Sveen har skrevet en meget spændende krimi-thriller, der tager udgangspunkt i konflikterne mellem Israel og dets naboer i 1980-erne. Baggrunden for romanen er massakrerne i flygtningelejrene Sabra og Shatila i Vest-Beirut i 1982, hvor kristne falangister torturerede og myrdede i tusindvis af palæstinensere, mens Israel vendte det blinde øje til. Gard Sveen lader en lille gruppe nordmænd opholde sig i området og blive øjenvidner til massakrerne. Oplevelserne i Beirut præger dem for livet og får fatale følger 35 år senere.
Da Hanna Svarstad, der arbejder på et hospital, bliver kidnappet, medvirker diplomaten Leif Wilberg til hendes frigivelse og forelsker sig hovedkulds i hende. 35 år senere er den nu 87-årige Leif stadig meget forelsket i sin tyve år yngre hustru, og han bliver dybt bekymret, da hun ikke kommer tilbage fra et møde i København, og han ikke kan komme i kontakt med hende. Dagen efter bliver Leif dræbt af en bilbombe, og Hanna er forsvundet som dug for solen. Eneste spor efter hende er hendes kuffert og lidt blod på et gulv, men er Hanna også død?
Tommy Bergmann, som vi kender fra Gard Sveens andre romaner, arbejder nu for det norske sikkerhedspoliti og sættes på sagen. Under efterforskningen kommer en israelsk agent til Oslo for at bistå i efterforskningen, men han forsvinder lige så pludseligt, som han kom. Han når dog at omtale en agent, der går under navnet Morfeus, og som angiveligt skulle være en fra den gamle gruppe. I den græske mytologi er Morfeus drømmens gud, søn af Hypnos, der er søvnens gud, så da Tommy også støder på navnet Hypnos, tænker han i første omgang på Leif og hans ven Tore. De har været venner siden Beirut og er kendt for at have et far-søn-forhold. Andre forhold peger dog mere i retning af Hanna.
Hanna var som flere i gruppen glødende kommunist som ung. Hun har været udenrigsminister, men måtte gå af, da hun under fredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina blev beskyldt for at ensidigt at støtte palæstinensernes sag. Hun arbejder dog stadig i udenrigsministeriet og er stadig i kontakt med flere fra den gamle gruppe. Indenfor gruppen er der med tiden opstået store modsætninger, og flere af medlemmerne nærer så dyb mistro til nogle af de andre, at det grænser til had. Flere har også en helt anden dagsorden, end den, de officielt står for. Kommunismen og Putins Rusland spøger også i kulissen, og én fra gruppen indrømmer, at han er spion, og at han har lagt adskillige meddelelser i postopsamlingssteder, for spioner arbejder stadig analogt.
Gard Sveen har været rådgiver i Forsvarsdepartementet og har også i sine tidligere romaner brugt historisk stof som faktuel ramme for sine romaner, senest i Bjørnen fra 2019. ’Drømmenes gud’ er meget velskrevet, og forfatteren formår at skrue en enormt spændende handling sammen i denne roman, der lige så meget er en politisk roman som en krimi. Handlingen udspiller sig skiftevis i Oslo i 2017, i Beirut i 1982 og i Israel i 1981, og selv om man skal holde tungen lige i munden for ikke at tabe tråden, holder spændingen lige til sidste kapitel.

Kommentarer