Anmeldelse
Dødesporet af Sara Blædel
- Log ind for at skrive kommentarer
Sara Blædel har endnu en gang leveret en fremragende krimi, dog med en del flere "bløde" vinkler end i hendes tidligere Louise Rick-bøger.
Fortællingen tager udgangspunkt i Asatroen, som jeg syntes, at hun beskriver godt og spændende. Min nysgerrighed omkring troen blev vagt, og jeg blev lidt klogere uden at føle, at jeg var sat på skolebænken. Rigtig mange fascinerende ritualer blev vendt og - sikkert også takket været dramatikken omkring disse - blev jeg fængslet af historien. Det kan være svært at forestille sig, at der rent faktisk er mange i Danmark, som dyrker troen, som er mig meget fremmed og ukendt. Og selv om det på den ene side kan virke overnaturlig og fiktivt, så ved jeg jo netop, at det er det ikke. Det fascinerer mig meget og giver plads til så meget mere fiktion på de andre fronter.
Kærligheden...aha...endelig blev der plads til lidt mere, og vi oplever også en Louise Rick, som åbner sig op og tager imod trøst, dejligt!!!
At Eik er indblandet i alle de forskellige drama giver jo sig selv, men jeg syntes næsten, at det efterhånden er lidt for urealistisk, at Camilla og Fredrik bliver indvolveret igen-igen-igen... Måden, hvor på historien er stykket sammen, giver selvfølgelig god mening, men i hver eneste bog er Camilla indblandet i dramatikken og hvis ikke det skal blive for fiktivt, så tror jeg, at Sara Blædel skal passe på ikke at drage Camilla ind i knudepunktet hver gang.
Hvor realistisk er det også at den stakkels dreng Jonas kan blive ved med at være velfungerende, når han efterhånden har set sin far blive dræbt, fundet et spædbarn, blevet kidnappet og ellers i al almindelighed været udsat for mordforsøg og hvad ellers hverdagen måtte tilbyde. Nej, det der gjorde drengen sky og indelukket var mobning i skolen...hmmm?!?!
Vi fik også en afklaring på Klaus og sikke et drama. Hele historien rejste sig, som en brølende løve og nedlagde alt og alle. Der var virkelig fart over feltet i den sidste del af bogen, og det var fedt!
Nu er jeg så spændt på hvor lang tid vi skal vente på at finde ud af hvad Eik gemmer i rygsækken. Han har helt sikkert nogle lig i lasten med hensyn til hans ungdomskæreste. Og er det noget, som kan sætte Louise og Eik's forhold ud af spil? Jeg glæder mig til næste dosis af Louise, Camilla, Eik, Frederik, Jonas, Marcus og Melvin...gid ventetiden må gå stærkt.
- Log ind for at skrive kommentarer
Sara Blædel har endnu en gang leveret en fremragende krimi, dog med en del flere "bløde" vinkler end i hendes tidligere Louise Rick-bøger.
Fortællingen tager udgangspunkt i Asatroen, som jeg syntes, at hun beskriver godt og spændende. Min nysgerrighed omkring troen blev vagt, og jeg blev lidt klogere uden at føle, at jeg var sat på skolebænken. Rigtig mange fascinerende ritualer blev vendt og - sikkert også takket været dramatikken omkring disse - blev jeg fængslet af historien. Det kan være svært at forestille sig, at der rent faktisk er mange i Danmark, som dyrker troen, som er mig meget fremmed og ukendt. Og selv om det på den ene side kan virke overnaturlig og fiktivt, så ved jeg jo netop, at det er det ikke. Det fascinerer mig meget og giver plads til så meget mere fiktion på de andre fronter.
Kærligheden...aha...endelig blev der plads til lidt mere, og vi oplever også en Louise Rick, som åbner sig op og tager imod trøst, dejligt!!!
At Eik er indblandet i alle de forskellige drama giver jo sig selv, men jeg syntes næsten, at det efterhånden er lidt for urealistisk, at Camilla og Fredrik bliver indvolveret igen-igen-igen... Måden, hvor på historien er stykket sammen, giver selvfølgelig god mening, men i hver eneste bog er Camilla indblandet i dramatikken og hvis ikke det skal blive for fiktivt, så tror jeg, at Sara Blædel skal passe på ikke at drage Camilla ind i knudepunktet hver gang.
Hvor realistisk er det også at den stakkels dreng Jonas kan blive ved med at være velfungerende, når han efterhånden har set sin far blive dræbt, fundet et spædbarn, blevet kidnappet og ellers i al almindelighed været udsat for mordforsøg og hvad ellers hverdagen måtte tilbyde. Nej, det der gjorde drengen sky og indelukket var mobning i skolen...hmmm?!?!
Vi fik også en afklaring på Klaus og sikke et drama. Hele historien rejste sig, som en brølende løve og nedlagde alt og alle. Der var virkelig fart over feltet i den sidste del af bogen, og det var fedt!
Nu er jeg så spændt på hvor lang tid vi skal vente på at finde ud af hvad Eik gemmer i rygsækken. Han har helt sikkert nogle lig i lasten med hensyn til hans ungdomskæreste. Og er det noget, som kan sætte Louise og Eik's forhold ud af spil? Jeg glæder mig til næste dosis af Louise, Camilla, Eik, Frederik, Jonas, Marcus og Melvin...gid ventetiden må gå stærkt.
Kommentarer