Det gyldne kompas af Philip Pullman

Syndefaldsmyten bliver genfortalt på kreativ, gennemført og velskrevet vis i Pullmans store fortælling om rejsen fra barn til voksen og om jagten på intet mindre end sandheden og retfærdighed.

Lyra er en pige med den glatteste tunge og det hurtigste sind. Sammen med en masse andre børn, bor hun på Jordan Kollegiet, hvor hun har undervisning og bliver forsøgt opdraget til at være en ordentlig dame. Men Lyra er et vildt barn, og hun vil meget hellere lege med køkkendrengen oppe på kollegiets tage, end at sidde pænt med hænderne foldet i skødet. Da den smukke Mrs. Coulter en dag besøger kollegiet, tilbyder hun Lyra, at hun må komme med hende hjem og bo. Inden afrejsen modtager Lyra et gammelt kompas, som hun får at vide er fra hendes far, og som hun for alt i verden må holde skjult. Lyra tager med Mrs. Coulter, men begynder hurtigt at få mistanke om at den smukke, skræmmende kvinde er hende der står bag "snapperne", og en aften flygter hun derfra, hvilket kaster hende ud i lang rejse efter ikke bare sandheden, men også retfærdigheden.

'Det gyldne kompas' foregår i en parallel verden til vores egen. Den mest markante forskel og det som gør denne bog helt unik for fantasygenren, er Pullmans opfindelse af Daimonerne (på engelsk "Dæmoner"). Den mest udbredte fortolkning af disse daimoner er, at de er et stykke af personens sjæl, der er løsrevet fra kroppen. Denne del af sjælen er særligt tilknyttet barnets drift, der i starten af livet er ubeslutsomt og konstant i forandring – hvilket afspejles i daimonernes evne til konstant at skifte dyreskikkelse. Når en person har fundet ud af, hvilken type drift, lyst og personlighed de har, antager daimonerne fast form, og kan ikke længere forandre sig.

Historien er utrolig velskrevet, gennemtænkt og kreativ, og der er underholdning for såvel børn, unge og voksne. Personligt læste jeg først bøgerne da jeg var 23, og blev især fascineret af den intertekstualitet, der findes i serien, som er både veludført og kreativt fortolket. Som udgangspunkt tager Pullman fat i det klassiske værk 'Paradise Lost' af John Milton, hvorfra også titlen ’the golden compasses’ er hentet. Det mest interessante ved fortællingen, især for den voksne læser, er den måde hvorpå hele syndefaldsmyten bliver genfortalt og fortolket igennem Lyra og hendes rejse fra barn til voksen. Rollerne er, ligesom i 'Paradise Lost', byttet om, så vi atter oplever kampen mellem himlen og helvede, og atter er vi på Satans side og kæmper mod de skræmmende ærkeengle.

Bogen har været meget til debat i religiøse kredse, da dens vinkel på syndefaldet netop bifalder slangens handling, og dermed ikke placerer sig inden for de kirkelige doktriner. Hvor meget man vælger at fokusere på dette aspekt, er op til den enkelte læser. Personligt vil jeg blot opfordre til at læse bøgerne, og opleve et forfatterskab, der virkelig fortjener opmærksomheden.