Den tredje jomfru af Fred Vargas

Et spøgelse, to mord, gravskænderi, en død kronhjort, kattens penisknogle – kan dette gå op i en højere enhed? Intelligent fransk krimi der sætter gang i hjernevindingerne.

En romanhelt med navnet ”Johannes Døberen fra Adamsbjerget” kan ikke være helt normal, og det er den intuitive og omkringvandrende chef for Drabsafdelingen i Paris, kriminalinspektør Jean-Baptiste Adamsberg, da heller ikke.

I det hele taget vrimler afdelingen med særprægede personer: den omfangsrige Violette Retancourt, elsket af katten Kugle (en vital figur i denne roman!); det omvandrende leksikon i skikkelse af den drikfældige Danglard; den unge Estalère der kender alles blodtyper og præferencer i kaffe - for blot at nævne nogle få. Bipersonerne er ikke mindre farverige, fx Adamsbergs nye nabo, der stadig klør det edderkoppestik han fik på armen før den blev amputeret 69 år tidligere.

Netop handlinger der fortsættes fordi de i sin tid blev afbrudt af død eller lemlæstelse er en væsentlig pointe i ’Den tredje jomfru’.

Det hele starter næsten fredsommeligt med to myrdede mænd i en forstad til Paris, men det fører til afsløring af gravskænderi, jomfrumord, relikvierøveri og formålsløse drab af kronhjorte i Normandiet. Og til en djævelsk snedig seriemorder med et djævelsk motiv. Samtidig har Drabsafdelingen fået en ny medarbejder der foruroliger Adamsberg – meget.

Plottet får adskillige gange læseren til at tro at tro at ”yes, nu har jeg gennemskuet det!”, men alligevel sidder man åndeløs og forbløffet tilbage når afsløringens time kommer.

Lige så uortodoks Jean-Baptiste Adamsberg er i sine arbejdsmetoder, er han også i sin nye rolle som far til en lille dreng.

Fred Vargas lanceres med denne fjerde krimi på dansk som Frankrigs krimidronning, en betegnelse der er gået inflation i efter at vort svenske broderfolk udspyr den ene efter den anden. Men Frédérique Audoin-Rouzeau, som er Fred Vargas’ borgerlige navn, når helt andre højder og dybder. Ikke noget cliff-hangeri her, ofte lægger man bogen fra sig og tænker. For blot at samle den op igen og ile videre.