Anmeldelse
Den sorte paraply af Lene Dybdahl
- Log ind for at skrive kommentarer
Den engelske adelssøn Robert Swift møder den mystiske Dr. Rawls i 1666 og hvirvles ind i en fantastisk historie med en sort paraply i centrum. God underholdning i den fantastiske genre.
Tidsrejser, gale videnskabsmænd, magi og et hav af historiske referencer. Kan man ønske sig mere?! Næsten ikke, nej. Tidsmæssigt passer det ikke helt, men Dybdahls bog har næsten dickenske kvaliteter; der er en forældreløse dreng, der er fattigdom i Londons slum, der er lidelser og onde mænd. Alle elementer til en god historie er til stede, og Dybdahl formår at levere den det meste af vejen. ’Den sorte paraply’ er velskrevet, og der er tryk på handlingen hele vejen igennem.
Bogen starter med faderens korporlige afstraffelse af Robert, som har gemt en rosenkrans fra sin nyligt afdøde mor. Selv om Karl II havde sat sig på den engelske trone nogle år i forvejen, så var det ikke uden fare at være katolik i datidens England. Den ældre Swift kommer dog snart af dage, da han myrdes af den gådefulde doktor Rawls, hvilket fører Roberts ud på sit livs eventyr, bl.a. til nutiden London. For at holde sig i live må Robert først agere nevø og assistent for Rawls, men han løsriver sig siden og forsøger at sætte en stopper for den gale doktors virke. Her er det værd at indskyde, at ikke mindst Rawls diabolske eksperimenter og arbejde med sit Apparatus Timore er underholdende at følge, hvis man som jeg er glad for gys og gru. Selv salat spiller en lille rolle i historien, nu vi er ved det lettere gyselige.
Personligt bliver jeg dog aldrig rigtig grebet af Rawls og hans iltre galskab. Hans skurkagtighed er lidt for påtaget og uden egentlig tyngde. Den unge Robert Swift og personerne omkring ham er noget bedre portrætteret, men mangler også lige det sidste. Det er dog til at leve med, for Dybdahls beskrivelser af London og samfundet i 1666 ophæver til fulde enhver slattenhed i karakterbeskrivelserne. Her og der er tonen og miljøet, så man næsten føler sig hensat til en Dickens roman. Handlingen er også spændende, og tempoet er stigende gennem bogen.
’Den sorte paraply’ er underholdende kræs for de 13-15-årige. Er man ældre, men mangler lidt hurtig og let underholdning i den fantastiske genre, så kan jeg også anbefale fortællingen.
- Log ind for at skrive kommentarer
Den engelske adelssøn Robert Swift møder den mystiske Dr. Rawls i 1666 og hvirvles ind i en fantastisk historie med en sort paraply i centrum. God underholdning i den fantastiske genre.
Tidsrejser, gale videnskabsmænd, magi og et hav af historiske referencer. Kan man ønske sig mere?! Næsten ikke, nej. Tidsmæssigt passer det ikke helt, men Dybdahls bog har næsten dickenske kvaliteter; der er en forældreløse dreng, der er fattigdom i Londons slum, der er lidelser og onde mænd. Alle elementer til en god historie er til stede, og Dybdahl formår at levere den det meste af vejen. ’Den sorte paraply’ er velskrevet, og der er tryk på handlingen hele vejen igennem.
Bogen starter med faderens korporlige afstraffelse af Robert, som har gemt en rosenkrans fra sin nyligt afdøde mor. Selv om Karl II havde sat sig på den engelske trone nogle år i forvejen, så var det ikke uden fare at være katolik i datidens England. Den ældre Swift kommer dog snart af dage, da han myrdes af den gådefulde doktor Rawls, hvilket fører Roberts ud på sit livs eventyr, bl.a. til nutiden London. For at holde sig i live må Robert først agere nevø og assistent for Rawls, men han løsriver sig siden og forsøger at sætte en stopper for den gale doktors virke. Her er det værd at indskyde, at ikke mindst Rawls diabolske eksperimenter og arbejde med sit Apparatus Timore er underholdende at følge, hvis man som jeg er glad for gys og gru. Selv salat spiller en lille rolle i historien, nu vi er ved det lettere gyselige.
Personligt bliver jeg dog aldrig rigtig grebet af Rawls og hans iltre galskab. Hans skurkagtighed er lidt for påtaget og uden egentlig tyngde. Den unge Robert Swift og personerne omkring ham er noget bedre portrætteret, men mangler også lige det sidste. Det er dog til at leve med, for Dybdahls beskrivelser af London og samfundet i 1666 ophæver til fulde enhver slattenhed i karakterbeskrivelserne. Her og der er tonen og miljøet, så man næsten føler sig hensat til en Dickens roman. Handlingen er også spændende, og tempoet er stigende gennem bogen.
’Den sorte paraply’ er underholdende kræs for de 13-15-årige. Er man ældre, men mangler lidt hurtig og let underholdning i den fantastiske genre, så kan jeg også anbefale fortællingen.
Kommentarer