Anmeldelse
Den mest vidunderlige ting af Ashley Spires
- Log ind for at skrive kommentarer
En billedbog om ambitioner, gåpåmod og evnen til at fortsætte og opdage nye veje, når tingene ikke lykkes i første omgang.
’Den mest vidunderlige ting’ fortæller historien om en lille pige og hendes hund. De er et charmerende makkerpar, som leger, bygger ting og går på opdagelse sammen. En dag får pigen den idé, at hun vil bygge den mest vidunderlige ting. Straks går hun i gang med at indsamle materialer, lave skitser og bygge løs, men det går ikke helt efter planen. Hun begynder forfra et par gange, men tingen er stadig ikke, som den skal være, og hun bliver mere og mere frustreret. Til sidst ender det galt, da hun kommer til skade. Hunden foreslår, at de går en tur, og det får pigen i bedre humør, så hun bagefter kan bygge den mest vidunderlige ting færdig.
Bogen formidler et budskab om, at man nogle gange er nødt til at fejle, før man kan se tingene i et nyt og brugbart lys. Da pigen kommer tilbage fra gåturen, opdager hun nemlig, at der er noget rigtigt ved hver af de forkerte ting, og at det i stedet handler om at forsøge igen, være kreativ og ikke give op, selvom det ikke går som planlagt. Illustrationerne af pigen, hunden og de ting, der bygges med, er holdt i klare, stærke farver, der træder tydeligt frem på en baggrund, der primært er holdt helt enkelt i sort/hvid og blålige nuancer.
’Den mest vidunderlige ting’ kommer ikke helt på højde med f.eks. Rasmus Bregnhøis Opfindelser, strikkede huer og en dum kat, hvor det umage makkerpar Mis og Mus også eksperimenterer med egne byggerier, men det er en sød, lille historie, som kan læses med børn fra 3 år.
- Log ind for at skrive kommentarer
En billedbog om ambitioner, gåpåmod og evnen til at fortsætte og opdage nye veje, når tingene ikke lykkes i første omgang.
’Den mest vidunderlige ting’ fortæller historien om en lille pige og hendes hund. De er et charmerende makkerpar, som leger, bygger ting og går på opdagelse sammen. En dag får pigen den idé, at hun vil bygge den mest vidunderlige ting. Straks går hun i gang med at indsamle materialer, lave skitser og bygge løs, men det går ikke helt efter planen. Hun begynder forfra et par gange, men tingen er stadig ikke, som den skal være, og hun bliver mere og mere frustreret. Til sidst ender det galt, da hun kommer til skade. Hunden foreslår, at de går en tur, og det får pigen i bedre humør, så hun bagefter kan bygge den mest vidunderlige ting færdig.
Bogen formidler et budskab om, at man nogle gange er nødt til at fejle, før man kan se tingene i et nyt og brugbart lys. Da pigen kommer tilbage fra gåturen, opdager hun nemlig, at der er noget rigtigt ved hver af de forkerte ting, og at det i stedet handler om at forsøge igen, være kreativ og ikke give op, selvom det ikke går som planlagt. Illustrationerne af pigen, hunden og de ting, der bygges med, er holdt i klare, stærke farver, der træder tydeligt frem på en baggrund, der primært er holdt helt enkelt i sort/hvid og blålige nuancer.
’Den mest vidunderlige ting’ kommer ikke helt på højde med f.eks. Rasmus Bregnhøis Opfindelser, strikkede huer og en dum kat, hvor det umage makkerpar Mis og Mus også eksperimenterer med egne byggerier, men det er en sød, lille historie, som kan læses med børn fra 3 år.
Kommentarer