Anmeldelse
De 39 trin af John Buchan
- Log ind for at skrive kommentarer
Herlig spion-klassiker fra 1915, fuld af farverige optrin, maleriske typer og patineret spænding.
Romanen foregår umiddelbart inden 1. verdenskrigs udbrud i 1914 og kan – måske – betegnes som datidens James Bond. Helten, mineingeniør Richard Hannay, er en engelsk gentleman, som nylig er hjemvendt fra kolonierne.
Hannay keder sig i London og griber begejstret chancen for at redde fædrelandet, da han møder en mystisk fremmed, som fortæller ham om en spionorganisation og samtidig antyder, at der vil finde en tophemmelig aktion sted, og at det er Englands sikkerhed, der står på spil.
Manden myrdes i Hannays lejlighed, og Hannay må flygte til det skotske højland for at undgå politiet, der mistænker ham for mordet og fra spionerne, der jagter ham for at slå ham ihjel, fordi han ved for meget.
Han kastes nu fra den ene fortvivlede livsfare til den anden, fra den ene højdramatiske begivenhed til den anden, og han klarer mirakuløst enhver situation. Han er også på ganske snedig vis i stand til at dechifrere de koder, der giver adgang til informationen om den fatale aktion.
Disse begivenheder er optakt til 1. verdenskrig, og set fra britisk hold er hovedfjenden tyskere, her skildret som dæmoniske uhyrer med iskold udstråling og næsten overmenneskelige evner eller som fede og primitive! – tyskere, som pønser på et hemmeligt komplot, der truer selve Englands forsvar.
John Buchan, alias australskfødte Lord Tweedsmuir, var jurist og politiker og leder af informationstjenesten og senere efterretningstjenesten under 1. verdenskrig. Han endte som generalguvernør over Canada og døde i 1940. Han har skrevet en underholdende historie, spændende, romantisk og naiv, i stil med min barndoms Kaptajn Marryat, Robert Stevenson og Jules Verne. Henlagt til en anden tid, hvor man kunne sætte pris på en fuldendt og kreativ forklædning og på den teori, at hemmeligheden bag alle virkeligt store forbryderes succes ligger i den banale, selvfølgelige optræden!
Bogen har klassikerstatus og er stadig værd at læse som hyggelig og åh, så britisk, underholdning, der oser af atmosfære og af krydret skotsk naturs vildmoser og heder. Bogen er faktisk spændende og interessant, fordi den var én af de første spionromaner, og den bør selvfølgelig læses netop som en historie fra dengang.
|
- Log ind for at skrive kommentarer
Herlig spion-klassiker fra 1915, fuld af farverige optrin, maleriske typer og patineret spænding.
Romanen foregår umiddelbart inden 1. verdenskrigs udbrud i 1914 og kan – måske – betegnes som datidens James Bond. Helten, mineingeniør Richard Hannay, er en engelsk gentleman, som nylig er hjemvendt fra kolonierne.
Hannay keder sig i London og griber begejstret chancen for at redde fædrelandet, da han møder en mystisk fremmed, som fortæller ham om en spionorganisation og samtidig antyder, at der vil finde en tophemmelig aktion sted, og at det er Englands sikkerhed, der står på spil.
Manden myrdes i Hannays lejlighed, og Hannay må flygte til det skotske højland for at undgå politiet, der mistænker ham for mordet og fra spionerne, der jagter ham for at slå ham ihjel, fordi han ved for meget.
Han kastes nu fra den ene fortvivlede livsfare til den anden, fra den ene højdramatiske begivenhed til den anden, og han klarer mirakuløst enhver situation. Han er også på ganske snedig vis i stand til at dechifrere de koder, der giver adgang til informationen om den fatale aktion.
Disse begivenheder er optakt til 1. verdenskrig, og set fra britisk hold er hovedfjenden tyskere, her skildret som dæmoniske uhyrer med iskold udstråling og næsten overmenneskelige evner eller som fede og primitive! – tyskere, som pønser på et hemmeligt komplot, der truer selve Englands forsvar.
John Buchan, alias australskfødte Lord Tweedsmuir, var jurist og politiker og leder af informationstjenesten og senere efterretningstjenesten under 1. verdenskrig. Han endte som generalguvernør over Canada og døde i 1940. Han har skrevet en underholdende historie, spændende, romantisk og naiv, i stil med min barndoms Kaptajn Marryat, Robert Stevenson og Jules Verne. Henlagt til en anden tid, hvor man kunne sætte pris på en fuldendt og kreativ forklædning og på den teori, at hemmeligheden bag alle virkeligt store forbryderes succes ligger i den banale, selvfølgelige optræden!
Bogen har klassikerstatus og er stadig værd at læse som hyggelig og åh, så britisk, underholdning, der oser af atmosfære og af krydret skotsk naturs vildmoser og heder. Bogen er faktisk spændende og interessant, fordi den var én af de første spionromaner, og den bør selvfølgelig læses netop som en historie fra dengang.
|
Kommentarer