Anmeldelse
Camille af Pierre Lemaitre
- Log ind for at skrive kommentarer
Trilogien, der startede med ’Alex’ og ’Irene’, afsluttes på fornemste vis med dette bind. Formidabelt underholdende og overraskende afslutning på serien om kriminalkommissær Verhoeven.
Lemaitre bragede igennem krimiscenen med de første to bind i denne anderledes krimiserie, og denne afslutning lever til fulde op til forventningerne. Kriminalkommissær har indstillet sig på et liv i ensomhed efter mordet på hans kone, indtil han en dag uventet møder den smukke Anne Forestier, og de indleder et forhold. Camille synes endelig at kunne komme videre med sit liv, men lykken får en brat ende. Under en shoppingtur bliver Anne brutalt slået ned under et røveri hos en juveler men overlever mod alle odds. Camille har jo en personlig interesse i sagen og får manipuleret sig til at have ansvaret for efterforskningen. Anne bliver indlagt på hospitalet, men det bliver hurtigt klart, at røverne af en eller anden grund ikke har glemt hende, og at nogen prøver at komme hende til livs. Camille skjuler hende nu i sit hus på landet, men end ikke der er Anne sikker. Nogen må lække oplysninger, men hvem? Og hvorfor er det lige, at Anne er så interessant for røverne?
Igen er der på sin vis tale om en ganske almindelig krimi med et uhyggeligt brutalt røveri og et ganske traditionelt opklaringsarbejde, men de skift og drejninger i handlingen, som fuldstændig vender tingene på hovedet, gør denne krimi til noget helt særligt. Det er bestemt ikke en roman for sarte sjæle, overfaldet på Anne er fx skildret ualmindeligt barskt og detaljeret, og den særdeles grumme historie vil givetvis få en række læsere til at stå af. Omvendt kan bogen ikke frakendes en ganske høj underholdningsværdi.
Den er mesterligt komponeret, bl.a. ved at fokus hele tiden skifter mellem den ukendte gerningsmand og Camille, men selv om dette giver læseren en fordel, bliver man alligevel ført godt og grundigt rundt i manegen. Plottet er måske i denne bog nok lige en anelse for udspekuleret, og Camille opfører sig egentlig ikke særligt intelligent (men okay, manden er jo forelsket!) Men alligevel fremstår alle tre bind som et smukt og særdeles underholdende eksempel på en barsk krimi helt i topklasse. Den kun 145cm høje politimand med de usædvanlig gode tegneegenskaber vil blive savnet.
- Log ind for at skrive kommentarer
Trilogien, der startede med ’Alex’ og ’Irene’, afsluttes på fornemste vis med dette bind. Formidabelt underholdende og overraskende afslutning på serien om kriminalkommissær Verhoeven.
Lemaitre bragede igennem krimiscenen med de første to bind i denne anderledes krimiserie, og denne afslutning lever til fulde op til forventningerne. Kriminalkommissær har indstillet sig på et liv i ensomhed efter mordet på hans kone, indtil han en dag uventet møder den smukke Anne Forestier, og de indleder et forhold. Camille synes endelig at kunne komme videre med sit liv, men lykken får en brat ende. Under en shoppingtur bliver Anne brutalt slået ned under et røveri hos en juveler men overlever mod alle odds. Camille har jo en personlig interesse i sagen og får manipuleret sig til at have ansvaret for efterforskningen. Anne bliver indlagt på hospitalet, men det bliver hurtigt klart, at røverne af en eller anden grund ikke har glemt hende, og at nogen prøver at komme hende til livs. Camille skjuler hende nu i sit hus på landet, men end ikke der er Anne sikker. Nogen må lække oplysninger, men hvem? Og hvorfor er det lige, at Anne er så interessant for røverne?
Igen er der på sin vis tale om en ganske almindelig krimi med et uhyggeligt brutalt røveri og et ganske traditionelt opklaringsarbejde, men de skift og drejninger i handlingen, som fuldstændig vender tingene på hovedet, gør denne krimi til noget helt særligt. Det er bestemt ikke en roman for sarte sjæle, overfaldet på Anne er fx skildret ualmindeligt barskt og detaljeret, og den særdeles grumme historie vil givetvis få en række læsere til at stå af. Omvendt kan bogen ikke frakendes en ganske høj underholdningsværdi.
Den er mesterligt komponeret, bl.a. ved at fokus hele tiden skifter mellem den ukendte gerningsmand og Camille, men selv om dette giver læseren en fordel, bliver man alligevel ført godt og grundigt rundt i manegen. Plottet er måske i denne bog nok lige en anelse for udspekuleret, og Camille opfører sig egentlig ikke særligt intelligent (men okay, manden er jo forelsket!) Men alligevel fremstår alle tre bind som et smukt og særdeles underholdende eksempel på en barsk krimi helt i topklasse. Den kun 145cm høje politimand med de usædvanlig gode tegneegenskaber vil blive savnet.
Kommentarer