Camilla - og resten af selskabet af Christina Hesselholdt

Smukt, poetisk, sjovt, sørgeligt, svært og underholdende. Og helt igennem fantastisk skrevet. Kom ind i Camillas univers.

”Camilla – og resten af selskabet” er en slags 2. del af ”Camilla and the horse”, og fortsætter i samme smukke sprogtone som forgængeren.

Det er nærmest umuligt at gengive handlingen, derfor vil jeg hellere foretage en sammenligning. At læse denne bog af Hesselholdt er som at høre et rigtig smukt stykke klassisk musik. Man nyder handlingen, man forstår budskabet, men man kan ikke genfortælle det.

I ”Camilla  - og resten af selskabet” er det måske døden der er det centrale midtpunkt i historie. Charles er alvorligt syg og ligger bundet til sengen. Camilla plejer ham, og ”resten af selskabet” bestående af Alma, Alwilda, Kristian og Edward, kommer på besøg. Samtidig er det også en historie om at være midtvejs i livet og måske/måske ikke have opnået det man ønskede.

Edward går mange ture med sin hund, og ofte besøger han moderens grav. Han bor også stadig i sine afdøde forældres hus, det hus hvor de i fællesskab tog livet af sig selv da alderdommen blev for hård.

Camilla tænker tilbage på sine rejser, tiden i Torremolinos som rygsækrejsende, i selskab med en smuk ung mand, ude for at lære om livet. Eller rejsen sammen med Alwilda til England for at gå i Virginia Woolfs og Sylvia Plaths fodspor.

Alle disse skæbner, tråde og handlinger snor sig ud og ind af hinanden, tilsyneladende uden tidsangivelse og sammenhæng, men dog hele tiden sammenfattet af en underfundig og stille humor.

Personligt er jeg en stor tilhænger af ”handling” i bøger, men i Hesselholdts romaner er det lige så meget sproget der er en del af læseoplevelsen. Hendes sætninger flyder som sød sirup over siderne, og det er en fornøjelse at lade øjnene mæske sig i hendes fantastiske prosa.

At læse denne bog af Hesselholdt, er som at høre et rigtig smukt stykke klassisk musik. Man nyder handlingen, man forstår budskabet, men man kan ikke genfortælle det. De sidste ord jeg vil give denne bog med på vejen er ”læs den!” – så kan I se hvad jeg mener.