Anmeldelse
Broen til det andet menneske af Per Schultz Jørgensen
- Log ind for at skrive kommentarer
En velunderbygget og værdifuld håndbog i at omgås hinanden. Giver en fin indsigt i de mekanismer, der er på spil i menneskelige relationer
Socialpsykologen Per Schultz Jørgensen undersøger, hvordan vi i forskellige situationer skaber kontakt til hinanden lige fra de overfladiske møder til de dybe relationer. Med et godt afsæt i sociologiske teorier, suppleret med eksempler fra hverdagen og litteraturen, anskueliggør han de forskellige typer af relationer og deres kendetegn. Hvordan agerer vi eksempelvis i forskellige situationer med vores sprog og kropssprog. Han giver et fint indtryk af, hvad der fungerer i de enkelte tilfælde, og hvad der går galt.
Man kan spørge sig selv, om det virkelig er nødvendigt med en håndbog i at omgås hinanden. I en verden med en masse overfladiske kontakter, bl.a. på de sociale medier, og en tendens til at være mere fokuseret på sig selv end den anden, maner bogen dog til eftertanke. Det er ikke svært at genkende sig selv og de andre i de situationer, hvor kommunikationen kommer på afveje og bliver ufrugtbar. Vi kan alle finde inspiration i bogen og blive bedre til at nærme os andre mennesker.
Mennesket kan ikke dele sin eksistentielle ensomhed med andre, men det er samtidig et socialt væsen med et stort behov for at forstå sig selv gennem sine sociale kontakter og dele en fælles virkelighed. Vores sociale relationer er mangeartede. Jørgensen opererer med den monologe relation, hvor vi fokuserer på os selv, den dualistiske, hvor vi forsøger at gå ind på hinandens temaer og den dialektiske, hvor vi giver plads til forskellige holdninger. Vi bevæger os ud og ind af de forskellige relationer i forskellige sammenhænge og benytter undertiden også en nødvendig distancering. Forfatteren inddrager desuden den etiske dimension i vores relationer og understreger, med Løgstrups ord, at vi altid holder noget af den andens liv i vores hånd.
Bogen er værdifuld. Ikke kun for professionelle, men for os alle, fordi Jørgensen giver et dybere indblik i de elementer, der indgår i en vellykket kommunikation. Bogen er klart og overskueligt opbygget, og de socialpsykologiske teorier præsenteres på forståelig vis og suppleres fint af eksistentielle synsvinkler.

Kommentarer