Bogen giver indsigtsfuld inspiration til, hvordan vi voksne kan styrke vores børns karakterdannelse, så de kan agere med selvtillid og ansvarsbevidsthed i den moderne, foranderlige verden.
Forfatteren er professor i socialpsykologi, tidligere formand for Børnerådet og en af de mest erfarne forskere på området. Han påpeger det paradoksale i, at det moderne samfund på den ene side er meget børnevenligt, men på den anden side fokuserer ensidigt på mere og mere undervisning fulgt op af diverse tests tidligere og tidligere i barnets liv. Det er forfatterens klare holdning, at man glemmer at se på det hele barn. Hvor er legen og fantasien blevet af? Og hvad med børnenes sociale udvikling?
Karakterdannelse er et luftigt begreb, hvis ikke det ses i en sammenhæng. Karakterdannelse har inkorporeret skiftende værdier i forskellige tidsaldre, og et indledende afsnit behandler den historiske udvikling. Et efterfølgende afsnit ser på præmisserne for et godt børneliv, og her er nøgleordene kærlighed, ansvar og fællesskab. Børns karakterdannelse er ikke noget, der bare sker af sig selv. De ansvarlige voksne skal hjælpe barnet til selvstændigt at kunne træffe beslutninger afpasset efter barnets alder og modenhed. En forudsætning for, at barnet kan lære autonomi, er, at de voksne forstår at balancere mellem at styre og kontrollere og at give barnet frihed til selv at bestemme.
Et tredje afsnit behandler familien, som er den væsentligste medspiller i barnets karakterdannelse, og hvis værdier, holdninger, moral og etik bliver en ledetråd for barnet. Her er kodeordene kærlighed, kontakt og krav. Uanset familieform fungerer forældrene som rollemodel for barnet. De skal have mod til at sætte grænser, og de skal ikke overtage barnets opgaver, men støtte det i at gennemføre dem.
Børn tilbringer det meste af deres vågne tid i daginstitutioner og skoler. De behandles i fjerde afsnit, hvor forfatteren understreger, at de også er væsentlige for barnets karakterdannelse. Han plæderer for, at man ikke ensidigt skal fokusere på læring men i højere grad, end det er tilfældet i dag, satse på fællesskab, sociale relationer og medindflydelse samt støtte børnenes selvstændighed.
Forfatterens holistiske børnesyn giver megen stof til eftertanke. I en verden i voldsom forandring præget af individualisering og et uoverskueligt antal valgmuligheder er det mere end nogen sinde vigtigt at lære vores børn at navigere med selvtillid og ansvarlighed og ruste dem til at takle modgang og kriser. Bogen er oplagt for forældre og voksne, der beskæftiger sig professionelt med børn. Den bør desuden være pligtlæsning for politikere. Det er trods alt dem, der udstikker den offentlige børnepolitik, og efter forfatterens mening har de alt for megen fokus på læring og viden, mens de forsømmer den menneskelige og åndelige side af børnepolitikken.
Kommentarer