Anmeldelse
Borte af Fabien Vehlmann
- Log ind for at skrive kommentarer
Virkelig spændende tegneserie, hvor der indtil videre er syv bind oversat af planlagte atten, er en apokalyptisk fortælling, som fra et børneperspektiv viser, hvordan mennesker reagerer, når alt er sat på spidsen.
De fire børn, Ivan, Leila, Terry, Camille og Dodji, mødes tilfældigt i Storbyen, da de alle er vågnet op til en verden, hvor alle andre er borte, Samtidig vil alle dyrene angribe dem, både de vilde dyr, der pludseligt går løs i byen, men også de tamhunde, som de kender. De fem er nødt til at stole på hinanden og holde sammen, mens de prøver at finde ud af, hvor alle mennesker er blevet af, samt hvad der er sket.
Det er virkelig svært, Især Dodji føler sig ansvarlig for at passe på de andre børn, og derfor kommer han til at være en smule styrende, så de ender med at blive uvenner alle sammen. En dag møder Dodji en maskeret person, der prøver at dræbe ham, men ender ud med at vise sig blot at være en stor dreng, der er endnu mere forvirret. Dodji slipper ham fri, da han ikke vil ende med at blive ædt op af had ligesom sin stedfar, der drak og bankede ham.
Børnene kører ud af byen i en gammel bus, som de har lavet om til et rullende hjem, og de ender i en gammel forlystelsespark, hvor en stor gruppe børn bor. Disse børn er organiseret med en leder, Saul, der har indført hierarki og et meget gammeldags kønsrollemønster. For at slippe væk skal de vælte Saul, der styrer alle de andre børn med frygt. Dodji træder mere og mere i karakter og ved, at han er den eneste, der kan udfordre Saul. Men alt har en konsekvens. Selvom gruppen vinder en del kampe, bl.a. mod en ondskabsfuld gruppe aber der har stjålet en baby fra deres gamle fjende med masken, forandrer de sig alle, og nye ledere udvikler sig i gruppen. Efterhånden ved man ikke, hvad der er op og ned, eller hvem der er levende, og hvem der er døde.
'Alene', hvoraf 'Borte' er første bind, er en virkelig god tegneserie, som viser et troværdigt billede af en flok børn, der både er begejstrede over friheden i den nye verden og skræmte. Der er også en masse humor i serien, men der er aldrig langt til uhyggen og alvoren. Tegnerserien er en god spændingsserie for børn, der er realistisk i forhold til handling og persongalleri og blottet for sødsuppe. Hovedpersonerne er fem børn på alder med målgruppen på ca. 10 år, og de fokuserer meget på at være alene i verden, men mest af alt handler tegneserien om følelser, vi alle kender. Følelsen af at være ensom og glæden ved at overvinde store problemer sammen med venner. Her i en noget anden ramme end i skolegården. Serien minder en del om Nicole Boyle Rødtnes’ serie om zombie-jægerne.
Fabien Vehlmann er en fransk tegneserieskaber og Bruno Gazzotti er en belgisk serietegner. Sammen har de skabt denne velfortalte serie med flotte, simple og særdeles effektive illustrationer, der næsten kan fortælle historien alene. Serien er virkeligt god underholdning til målgruppen, men også til alle, der bare elsker tegneserier.
- Log ind for at skrive kommentarer
Virkelig spændende tegneserie, hvor der indtil videre er syv bind oversat af planlagte atten, er en apokalyptisk fortælling, som fra et børneperspektiv viser, hvordan mennesker reagerer, når alt er sat på spidsen.
De fire børn, Ivan, Leila, Terry, Camille og Dodji, mødes tilfældigt i Storbyen, da de alle er vågnet op til en verden, hvor alle andre er borte, Samtidig vil alle dyrene angribe dem, både de vilde dyr, der pludseligt går løs i byen, men også de tamhunde, som de kender. De fem er nødt til at stole på hinanden og holde sammen, mens de prøver at finde ud af, hvor alle mennesker er blevet af, samt hvad der er sket.
Det er virkelig svært, Især Dodji føler sig ansvarlig for at passe på de andre børn, og derfor kommer han til at være en smule styrende, så de ender med at blive uvenner alle sammen. En dag møder Dodji en maskeret person, der prøver at dræbe ham, men ender ud med at vise sig blot at være en stor dreng, der er endnu mere forvirret. Dodji slipper ham fri, da han ikke vil ende med at blive ædt op af had ligesom sin stedfar, der drak og bankede ham.
Børnene kører ud af byen i en gammel bus, som de har lavet om til et rullende hjem, og de ender i en gammel forlystelsespark, hvor en stor gruppe børn bor. Disse børn er organiseret med en leder, Saul, der har indført hierarki og et meget gammeldags kønsrollemønster. For at slippe væk skal de vælte Saul, der styrer alle de andre børn med frygt. Dodji træder mere og mere i karakter og ved, at han er den eneste, der kan udfordre Saul. Men alt har en konsekvens. Selvom gruppen vinder en del kampe, bl.a. mod en ondskabsfuld gruppe aber der har stjålet en baby fra deres gamle fjende med masken, forandrer de sig alle, og nye ledere udvikler sig i gruppen. Efterhånden ved man ikke, hvad der er op og ned, eller hvem der er levende, og hvem der er døde.
'Alene', hvoraf 'Borte' er første bind, er en virkelig god tegneserie, som viser et troværdigt billede af en flok børn, der både er begejstrede over friheden i den nye verden og skræmte. Der er også en masse humor i serien, men der er aldrig langt til uhyggen og alvoren. Tegnerserien er en god spændingsserie for børn, der er realistisk i forhold til handling og persongalleri og blottet for sødsuppe. Hovedpersonerne er fem børn på alder med målgruppen på ca. 10 år, og de fokuserer meget på at være alene i verden, men mest af alt handler tegneserien om følelser, vi alle kender. Følelsen af at være ensom og glæden ved at overvinde store problemer sammen med venner. Her i en noget anden ramme end i skolegården. Serien minder en del om Nicole Boyle Rødtnes’ serie om zombie-jægerne.
Fabien Vehlmann er en fransk tegneserieskaber og Bruno Gazzotti er en belgisk serietegner. Sammen har de skabt denne velfortalte serie med flotte, simple og særdeles effektive illustrationer, der næsten kan fortælle historien alene. Serien er virkeligt god underholdning til målgruppen, men også til alle, der bare elsker tegneserier.
Kommentarer