Anmeldelse
Børnene fra grotterne af Henriette Rostrup
- Log ind for at skrive kommentarer
Dystopisk spændingsserie udspiller sig i to verdener, én uden voksne og én uden børn – og her er Alif fanget! Historien er spændende og for børn fra cirka 10 år.
Helt alene i en kulsort celle drømmer Alif om at være tilbage på Den Anden Side sammen med sine venner. Men han er gået igennem portalen, og nu er han blevet fanget af Folket. Pigen Linnea og ulven, som hjalp ham i første bind, Drengen fra Krematorium D er væk, og nu har han kun sig selv.
Men efter noget tid kommer en pige i nabocellen. Alta hedder hun. Hun fortæller, hvordan hun jævnligt bliver hentet op fra cellen for at være sammen med MOR. Og en dag er det Alifs tur til at blive hentet. I stedet for at bringe ham mad tager Vagten ham med op i en forfalden by fyldt med voksne – men uden børn! Og de voksne er alle triste med døde, tomme øjne.
Da Alif kommer i kontakt med pigen Sita, opstår et håb om at han kan slippe ud af cellen og komme tilbage til sin egen verden. Sammen med Alta vil de befri børnene fra grotterne og stikke af. Men hvordan skaffer de proviant til turen? Kan de få fat i vagtens nøgler? Og kan Alif overhovedet finde tilbage til portalen?
'Børnene fra grotterne' er anden del af Henriette Rostrups dystopiske spændingsserie 'De dødes by'. Historien udspiller sig i et realistisk univers med drys af fantasy og eventyrtræk. I Alifs verden er alle voksne taget af ’sovesygen’, og når børnene bliver ældre, forsvinder de også. I Folkets verden er der derimod ingen børn, kun børnene i cellerne som er kidnappet fra Alifs verden.
Historien fortælles i førsteperson via Alif, og det er en dyster, til tider næsten håbløs situation, han står i. Heldigvis finder han styrke i venskabet med Alta og Sita, og da muligheden for at stikke af opstår, vokser han med opgaven.
De to første bind er dog nærmest helt forskellige historier, og vi efterlades med mange løse ender i slutningen af 'Børnene fra grotterne'. Hvad er det med heksen Grimelda og ulvene i Alifs verden? Hvem er pigen Linnea? Hvor er børnene fra Folkets land? Og er alle de voksne i Alifs verden døde?
Jeg er spændt på, om Rostrup får besvaret alle spørgsmålene i det sidste bind. Det håber jeg, for oplægget er virkelig godt.
'Børnene fra grotterne' er for børn fra 10 år. Den flotte forside, som fint understreger den dystre historie, er tegnet af Tom Kristensen.

Kommentarer