Anmeldelse
Bogen om Baltimore-familien af Joël Dicker
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu en elegant og enestående roman fra den schweiziske bestsellerforfatter. Forfatterens anden roman på dansk er en historie om familie, sammenhold, kærlighed og hemmeligheder.
Joël Dicker fik sit store internationale gennembrud med ’Sandheden om Harry Quebert-sagen’, og hans tredje bog har igen forfatteren Marcus Goldman som hovedperson. Der er ikke tale om en spændingsbog som gennembrudsromanen, selvom der forekommer enkelte dødsfald i historien. Romanen er derimod et fantastisk indsigtsfuldt og psykologisk studie i børns relationer, indbyrdes og i relation til deres forældre og andre slægtninge og lærere. Fortællingen vil appellere til mange målgrupper og virker meget personlig og tager også fat på det at være forfatter. Romanen giver samtidig en unik forståelse af en amerikansk familie og livet i USA.
Forfatteren Marcus Goldman er taget til Florida for at skrive på sin nye bog, men et uventet møde med hans ungdomskæreste sætter gang i erindringerne om hans barndom og ungdom.
Da Marcus voksede op, var der to Goldman-familier: Hans egen almindelige middelklassefamilie fra Montclair-grenen fra New Jersey og den noget rigere del fra Baltimore. Marcus var betaget af sidstnævnte gren af familien og tilbragte så ofte som muligt sine ferier og weekends hos sine onkel og tante og sine fætre.
Onklen Saul var en succesfuld advokat og tanten Anita en tilsvarende anerkendt overlæge, og i Marcus’ øjne var deres forhold og deres liv noget nær det perfekte. Sammen med sine to fætre, Hillel og Woody, var Goldman-banden noget nær uovervindelig, og de svor at der aldrig skulle komme noget imellem dem, lige indtil nabopigen Alexandra dukkede op i deres liv.
Alle drenge var vildt betagede af den smukke pige, og denne besættelse skulle vare langt ind i deres universitetsliv, og med katastrofale følger for dem alle.
Som man kan fornemme, er dette en bog med mange lag, og i virkeligheden er der tale om flere historier i historien. Marcus fortæller historien, men alle involverede personer får efter tur deres egen stemme, og denne æskeopbygning gør historien til noget ganske særligt.
Komplottet er suverænt opbygget, og straks fra bogens start bliver man fanget af, at der hele tiden bliver henvist til katastrofen i 2004, men faktisk skal man næsten helt frem til slutningen før det hele bliver forklaret.
Bogens stærkeste sider er skildringen af drengenes barndom, mens kærlighedsdelen står som den svageste. Forfatteren har virkelig sans for psykologiske skildringer og portrætter og som en ekstra bonus får man et enestående indblik i en forfatters verden og drømmen om at skrive den store roman, hvilket naturligvis bliver ekstra interessant fordi beskrivelsen af forfatteren Goldman og hans historie på mange måder kan føres tilbage til Dicker selv.
- Log ind for at skrive kommentarer
Endnu en elegant og enestående roman fra den schweiziske bestsellerforfatter. Forfatterens anden roman på dansk er en historie om familie, sammenhold, kærlighed og hemmeligheder.
Joël Dicker fik sit store internationale gennembrud med ’Sandheden om Harry Quebert-sagen’, og hans tredje bog har igen forfatteren Marcus Goldman som hovedperson. Der er ikke tale om en spændingsbog som gennembrudsromanen, selvom der forekommer enkelte dødsfald i historien. Romanen er derimod et fantastisk indsigtsfuldt og psykologisk studie i børns relationer, indbyrdes og i relation til deres forældre og andre slægtninge og lærere. Fortællingen vil appellere til mange målgrupper og virker meget personlig og tager også fat på det at være forfatter. Romanen giver samtidig en unik forståelse af en amerikansk familie og livet i USA.
Forfatteren Marcus Goldman er taget til Florida for at skrive på sin nye bog, men et uventet møde med hans ungdomskæreste sætter gang i erindringerne om hans barndom og ungdom.
Da Marcus voksede op, var der to Goldman-familier: Hans egen almindelige middelklassefamilie fra Montclair-grenen fra New Jersey og den noget rigere del fra Baltimore. Marcus var betaget af sidstnævnte gren af familien og tilbragte så ofte som muligt sine ferier og weekends hos sine onkel og tante og sine fætre.
Onklen Saul var en succesfuld advokat og tanten Anita en tilsvarende anerkendt overlæge, og i Marcus’ øjne var deres forhold og deres liv noget nær det perfekte. Sammen med sine to fætre, Hillel og Woody, var Goldman-banden noget nær uovervindelig, og de svor at der aldrig skulle komme noget imellem dem, lige indtil nabopigen Alexandra dukkede op i deres liv.
Alle drenge var vildt betagede af den smukke pige, og denne besættelse skulle vare langt ind i deres universitetsliv, og med katastrofale følger for dem alle.
Som man kan fornemme, er dette en bog med mange lag, og i virkeligheden er der tale om flere historier i historien. Marcus fortæller historien, men alle involverede personer får efter tur deres egen stemme, og denne æskeopbygning gør historien til noget ganske særligt.
Komplottet er suverænt opbygget, og straks fra bogens start bliver man fanget af, at der hele tiden bliver henvist til katastrofen i 2004, men faktisk skal man næsten helt frem til slutningen før det hele bliver forklaret.
Bogens stærkeste sider er skildringen af drengenes barndom, mens kærlighedsdelen står som den svageste. Forfatteren har virkelig sans for psykologiske skildringer og portrætter og som en ekstra bonus får man et enestående indblik i en forfatters verden og drømmen om at skrive den store roman, hvilket naturligvis bliver ekstra interessant fordi beskrivelsen af forfatteren Goldman og hans historie på mange måder kan føres tilbage til Dicker selv.
Kommentarer