Bent Haller: Sinkeklassen

Fra Bogbrokken

Jeg bliver mere og mere overbevist om, at når man tager en roman af Bent Haller, kan man være ret sikker på at det bliver en god læseoplevelse. Indtil videre har jeg her på Brokken kun anmeldt Fuldmånen stille sejler (2011), men har da læst flere af hans bøger med fornøjelse. Denne gang var det så hans Sinkeklassen fra 2002, der skulle prøves efter adskillige anbefalinger fra kolleger.

Børge V. Pedersen cykler en dag forbi Bangsbostrand Skole i den sydlige del af Frederikshavn, hvor han gik i Sinkeklassen et halvt hundrede år tidligere, en tid hvor tumber virkelig blev opfattet som tumper! Og så får vi ellers historierne på stribe om både ham selv og klassekammerater som Gakhode, de uadskillelige brødre Per og Poul sine høns, den stærke Håkon åh du milde, den vrantne Kurt med de filosofiske udladninger og ikke mindst den usynlige elev. Og alle kan på en eller anden måde langt mere end deres fadervor  - hvis de ellers overhovedet har været i stand til at lære fadervor...

Det er i ordets bedste forstand en skøn blanding af anekdoter, hverdagsbilleder og små mirakler Haller og Børge V. Pedersen præsenterer en for i Sinkeklassen. Klassen bliver betragtet som en flok drenge, hvor de skolemæssige ambitioner kan skrues ned til at skulle få dem til at leve et voksenliv uden i det mindste at dø af sult. Men de lærer også hinanden et sammenhold og viser en respekt for hinandens særheder, samtidig med at flere af dem har nogle talenter, som skolen aldrig opdager.

Og Børge vil ikke bytte. Det er nemt og bekvemt for ham at gå i Sinkeklassen. Da det er på tale at han skal til at gå i normal klasse, tænker han: "I første klasse tog de straks fat på en ny læsebog, når de var færdige med ABC'en, og når de havde lært at lægge tal sammen, så skulle de absolut, og det straks, lære at trække dem fra igen. Så var man jo fanden lige vidt".

Skøn lille bog - og meget, meget morsom.