Anmeldelse
Bådens navn af Kim Fupz Aakeson
- Log ind for at skrive kommentarer
Fupz Aakesons underspillede fortælling om et ægteskabeligt forlis og en kvinde, der går i hundene, er en finurlig blanding af komedie og tragedie.
Kim Fupz Aakeson er en alsidig herre med et mangfoldigt værkregister. Her afprøver han muligheder for et kommende pensionistægtepar. Fortælleren og hovedpersonen er Susse. Hun er fængselspræst og lever i et tilsyneladende roligt ægteskab med Mogens.
Mogens, kaldet Mugge, er på vej til pensionstilværelsen, og nu skal der skabes en ny dagsorden for deres fælles pensionisttilværelse. Det virker ikke, som om de er kørt fast i den ægteskabelige trummerum. Dog erklærer Mugge at han vil købe båd, og han forventer at Susse er helt indforstået. Hun er ikke begejstret, men følger med i hans bestræbelser for at finde en egnet båd.
Allerede da købet er blevet gennemført, fornemmer man noget uheldsvarslende. Bådens navn, Grace, vil Susse have ændret, og i maritime kredse ved man, at det kan være skæbnesvangert for båden og dens ejere. Trods det at Susse er blevet oplært i kunsten at navigere, undlader hun at forsøge at redde Mugge fra druknedøden. Susse gør intet for at vende skuden, men sejler videre ud i friheden.
Friheden betyder måneder med forfald, druk, afstandtagen fra andre mennesker. Datteren er grådkvalt, men meget forstående. Inde i Susse vokser et had frem, som medvirker til at gøre hende til en kompleks person, som man kan have svært ved at få styr på som læser. Hendes ligegyldighed overfor datteren og veninderne kan undre, når hun i jobbet som fængselspræst viser så stor empati for de indsatte. Dertil kommer hendes mange samtaler med Gud, der er skrevet med glimt i øjet.
Fupz Aakeson er en mester i at skrive rammende replikker, og man genkender den fandenivoldske stemme fra hans populære børnebøger om eksempelvis drengen Vitello. Ligesom børnebøgerne er 'Bådens navn' en skøn blanding af komedie og tragedie.
- Log ind for at skrive kommentarer
Fupz Aakesons underspillede fortælling om et ægteskabeligt forlis og en kvinde, der går i hundene, er en finurlig blanding af komedie og tragedie.
Kim Fupz Aakeson er en alsidig herre med et mangfoldigt værkregister. Her afprøver han muligheder for et kommende pensionistægtepar. Fortælleren og hovedpersonen er Susse. Hun er fængselspræst og lever i et tilsyneladende roligt ægteskab med Mogens.
Mogens, kaldet Mugge, er på vej til pensionstilværelsen, og nu skal der skabes en ny dagsorden for deres fælles pensionisttilværelse. Det virker ikke, som om de er kørt fast i den ægteskabelige trummerum. Dog erklærer Mugge at han vil købe båd, og han forventer at Susse er helt indforstået. Hun er ikke begejstret, men følger med i hans bestræbelser for at finde en egnet båd.
Allerede da købet er blevet gennemført, fornemmer man noget uheldsvarslende. Bådens navn, Grace, vil Susse have ændret, og i maritime kredse ved man, at det kan være skæbnesvangert for båden og dens ejere. Trods det at Susse er blevet oplært i kunsten at navigere, undlader hun at forsøge at redde Mugge fra druknedøden. Susse gør intet for at vende skuden, men sejler videre ud i friheden.
Friheden betyder måneder med forfald, druk, afstandtagen fra andre mennesker. Datteren er grådkvalt, men meget forstående. Inde i Susse vokser et had frem, som medvirker til at gøre hende til en kompleks person, som man kan have svært ved at få styr på som læser. Hendes ligegyldighed overfor datteren og veninderne kan undre, når hun i jobbet som fængselspræst viser så stor empati for de indsatte. Dertil kommer hendes mange samtaler med Gud, der er skrevet med glimt i øjet.
Fupz Aakeson er en mester i at skrive rammende replikker, og man genkender den fandenivoldske stemme fra hans populære børnebøger om eksempelvis drengen Vitello. Ligesom børnebøgerne er 'Bådens navn' en skøn blanding af komedie og tragedie.
Kommentarer