Anker siger fra af Alberte Winding

I billedbøgerne om Anker med det grønne hår sætter Alberte Winding kærligt og præcist fingeren på pulsen i den moderne børnefamilies travle hverdag.

I ’Anker siger fra’ er det fars fødselsdag, og de voksne fester igennem, mens Anker falder i søvn under bordet. Næste morgen vågner Anker og hans far og mor sent. Anker synes, de lugter af prut og af zoologisk have ud af munden. Far kan ikke finde ud af at lave morgenmad til Anker, og han falder i søvn, mens de ser tv. Anker er sur, for alting føles lidt mærkeligt, men det hjælper på det, da far laver pandekager, som de spiser i sengen.

I Anker og chokoladeulykken har mor lige købt en ny flot og hvid sofa. Den har været meget dyr, og far siger, det vist mest er mors sofa. Hun er i hvert fald forfærdelig glad for den, og derfor må Anker altså ikke hverken hoppe eller spise mad i den. En aften falder far i søvn i sofaen, efter de andre er gået i seng, og om morgenen kan Anker næsten ikke tro sige egne øjne, for der er sket en katastrofe i løbet af natten.

Anker er beskrevet med varme og indlevelse af Alberte Winding, som tidligere har beriget os med bøgerne om den skønne og selvstændige Betty. Her har hun skabt en figur, som er lige så elskelig, og som kan læses for en lidt yngre målgruppe fra omkring 2-årsalderen. Anker er et finurligt, opfindsomt og kærligt barn med en vild fantasi, og han er ofte også skildret med en ro, som de voksne karakterer mangler. De sjove og genkendelige hverdagssituationer vil med sikkerhed få smilet frem hos både barnet og den voksne oplæser, for forældrerollen spejles på en sådan måde, at man som forældre kommer til at reflektere over egne handlinger. Her er ingen løftede pegefingre, men i stedet både humor og forståelse.

Alberte Windings hverdagsnære historier om Anker og livet med mor og far er klart, levende og præcist illustreret af Claus Bigum. Læs også de to første bøger om Anker, der hedder ’Anker og råbemanden’ og ’Anker finder ting’. I begge historier har Ankers far travlt, men Anker håndterer heldigvis både råbemanden og det at blive skyndt på med bravur.