71 breve til M af Christina Hagen

Brevroman om en ung, kvindelig forfatters søgen efter egen identitet via korrespondance med en morder. Det bliver en rejse gennem angst, ondskab og fortrængninger.

En ung forfatter, med samme navn som bogens forfatter, skriver 71 breve til den indsatte morder M. Hun ønsker at vise verden, at også M er et menneske. Det er i hvert fald den officielle forklaring. Men efterhånden, som bogen skrider frem, bliver det tydeligt, at kvinden er mere end almindeligt fascineret af ondskaben. Hun er selv præget af angst, får epilepsimedicin og får det dårligere og dårligere jo længere, vi kommer i bogen. Det antydes, at hendes far har gjort hende ondt, og efterhånden forsvinder hun næsten helt ind i fantasiverdenen Vernon Valley, der skabes i hendes sind, fordi M kommer herfra.

Har man en forventning om at komme ind bag facaden hos en morder á la Lundin-biografi, er det ikke her, man skal gå hen: Romanen handler i langt højere grad om en ung kvindes søgen efter egen identitet, end om morderens psykologiske bevæggrunde. Derfor kan det også synes som staffage, at bogen er bygget op over brevene til M. Tematisk cirkler bogen om skismaet: lillepiget nuttethed overfor fascinationen af grimhed, ondskab, volds- og sexfantasier.

Bogens forside signalerer en roman, der ikke er som de fleste, som ikke er helt let tilgængelig, og som man skal bruge tid på at komme nærmere. Omslagsfotoet iscenesætter forfatteren i et univers á la Vernon Valley. Sproget er lyrisk, og der er ikke en egentlig fremadskridende handling, selv om fortælleren tydeligvis forsvinder mere og mere fra den ”normale” verden. Kan man godtage, at det hele virker konstrueret, og er noget omstændeligt, er der meget at hente i sproglig originalitet. Hør bare her: ”Jeg har sendt dig et brev. Jeg gjorde mig så stor umage med at omringe den egentlige sætning med værdiløse ord og flødede sætninger. Den er smurt ind i smørcreme og bearnaisesovs, den blev dyppet i sirup og overstrøet med krymmel. Vidste jeg ikke bedre, ville jeg tro, at jeg var et godt menneske.”

Skulle du få lyst til at læse en anden lyrisk beskrivelse af en ung kvindes angstprægende forsøg på at få hverdagen til at gå op, så prøv også den vellykkede debut- og kortroman, ’Snydeæg’ af Kathrine Assels.