Rend mig i traditionerne er Leif Panduros humoristiske og satiriske roman om den unge gymnasieelev, der ikke kan tilpasse sig samfundets regler og normsæt.
Leif Panduro er en af de mest varierede og succesfulde forfattere i moderne dansk litteratur. Han debuterede i 1957 med romanen Av min guldtand og leverede året efter Rend mig i traditionerne, der hurtigt slog sig fast som en uomgængelig klassiker inden for de danske pubertetsromaner. Panduro bevægede sig dog langt ud over bogformen med sine bidrag til både radio, film, tv og trykte medier og kan endog tage æren for grundlæggelsen af dansk tv-føljeton med Ka' de li østers? fra 1967.
Rend mig i traditionerne er en humoristisk og satirisk roman om den unge gymnasieelev David, der ikke kan tilpasse sig samfundets regler og normsæt. Han er bange for at blive en ’tam vild’, en konform voksen, og gør romanen igennem oprør imod den forrige generations borgerlighed, materialisme og tilpasningsevne. David har derved et dybt frustreret forhold til enhver form for autoriteter, både familien, lærerne og politiet, og hans oprør kulminerer til en afsluttende eksamen, hvor David pludselig får en ubønhørlig lyst til at bide folk i benet eller give dem et let spark bag i. Han bliver af familien indlagt på et psykiatrisk hospital, der skal kurere ham for disse adfærdsvanskeligheder. Her møder David en behandlingsform, der er dybt inkompetent og uforstående over for hans tilstand, og den eneste, der virkelig hjælper ham på dette sted, synes at være en paranoid ’bombemand’, som han knytter et særligt venskab med.
Rend mig i traditionerne er en roman, der, på linie med Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld, markerer et gennembrud for den danske nynaturalistiske modernisme. Her tages udgangspunkt i den aktuelle og konkrete livssituation, hvor personerne og miljøerne skildres realistisk med vægt på en psykologisk beskrivelse af hovedpersonen. At forfatteren har valgt pubertetsromanen som udtryksform, kan begrundes i det forhold, at jegets psykiske udviklings- og identitetsproblematik bedst illustreres i individets pubertetsperiode. Hvordan finder man sin egen identitet, hvis samfundets konventioner former ens personlighed, og der ikke er plads til afvigelser?
Rend mig i traditionerne har i sin sproglige tone optaget en ungdommelig og slang-præget jargon og viser sig uovertruffen i sine komisk karikerede personbeskrivelser. Bogen stiller sammen med den i tiden omdiskuterede psykiater R.D. Laing spørgsmålet om, hvem der i et samfund er mest ’normal’ er det den gale eller den konventionelt normale? Er galskab ikke blot et sundt tegn i et sygt samfund? Romanen indskriver sig i den bølge af internationale pubertetsromaner, der opstod i kølvandet af Sallingers Forbandede ungdom (1951) og det oprør, der gjorde sig gældende i John Osbornes Ung vrede (1958). På den måde markerer Panduros Rend mig i traditionerne et tidstypisk billede af den nye generation og det oprør og den galskab, der snart skulle blive tydeligere.
Kilder, links og centrale værker
Kommentarer