Politisk roman
Robert er blevet politisk bevidst og vil huse en illegal indvandrer. Aburas kiler den politiske debat og stillingtagen (eller mangel på samme) ind mellem aftensmaden og vasketøjet.
10'erne er årtiet, hvor en litterær strømning, der allerede har været en hovedtendens årtiet inden, autofiktionen, fortsat udvikler sig og bliver identitetspolitisk. Nye stemmer finder vej til litteraturen, og tabet af det almene begrædes af kritikere, som mener, at den konstante identitetspolitiske positionering gør, at litteraturen mister sin evne til at tale om almenmenneskelige erfaringer.
Robert er blevet politisk bevidst og vil huse en illegal indvandrer. Aburas kiler den politiske debat og stillingtagen (eller mangel på samme) ind mellem aftensmaden og vasketøjet.
Aidts bog er et uafrysteligt mesterværk om den sønderrivende sorg og en stor kærlighedserklæring.
Yahya Hassans digtsamling er blevet den største bombe i dansk litteratur i mange år.
Med 'Profeterne i Evighedsfjorden' har Kim Leine skabt et monument i bogform over tabet af den danske uskyld på Grønland.
Fabulerende, absurd og fantastisk. ’Den Danske Borgerkrig 2018-24 er en genial beskrivelse af vores samtid og et velfærdssamfund i dyb krise.
Sjov, satirisk og poetisk roman om et roadtrip gennem Europa i kørestol og folkevognsrugbrød.
Find lommetørklæderne frem! Ny stærk kærlighedshistorie fra Jens Christian Grøndahl om rodløshed og om at blive forladt.
'På træk' bevæger sig i eksistensens gråzoner og undersøger menneskelige relationer i en tosporet destruktionsfortælling om kvinden Kaya i sexturismens Pattaya.
Carsten Jensens spændingsroman angriber den offentlige forestilling om krigen i Afghanistan i et hovedkulds blodigt tankeeksperiment.
Peter Høegs 'Effekten af Susan' er en samfundskritisk spændingsroman, hvor vi følger eksperimentalfysiker Susans kamp for at overleve og forstå sig selv i et samfund på randen af undergang. Det er en roman fyldt med naturvidenskab, psykologisk indsigt og et bud på det centrale i livet.
Jens Blendstrup tegner i 'Bombaygryde' et skævt, komisk, surrealistisk og lidt grotesk portræt af Leif og hans udvikling og modning gennem hans tid som soldat.
Fortiden er campingidyl og hvæsende modstand i Lone Hørslevs 'Sorg og camping', der er et retro-skarpt billede af 80'ernes udkantsdanmark.
I sin nye roman tager Erling Jepsen igen en svingom med lokalsamfundet i Gram i Sønderjylland.
Et underspillet portræt af en kvindeskæbne og en provinsby i begyndelsen af det tyvende århundrede, der kalder på stilfærdig eftertanke.
Lyrisk, sanselig og katastrofemættet roman om mørket i mennesket, i dagen og i årstiden. Rust dig til en udfordrende læseoplevelse om skønhed og grimheden i det hele.
Gentagelsens grusomhed udfoldes intenst og autentisk i roman om krigen på Balkan baseret på autentiske begivenheder i forfatterens slægtshistorie.
En litterær biografi, der får en af de største kvindeskikkelser fra middelalderen til at træde lyslevende ud af historiens mørke.
Det er familiens tre børn, som fortæller i dette følsomme og sansemættede portræt af en dansk udflytterfamilies hverdag i Grønland.
Med en sprællende humor og en sart udsathed henvender Nordenhofs digte sig direkte og overrumplende til sine læsere på en måde, hvor det private også bliver politisk.
En blid og barsk, eventyrlig og socialrealistisk roman om forholdet mellem en dreng og hans far set fra barnets synsvinkel.
Dorthe Nors' forskudte gennembrudsbog slår lige så hårdt som titlen lover.
Signe Gjessings debutdigte skaber et univers, der rækker fra det mindste til det største, fra en skrøbelig sommerfuglevinge til det bundløse kosmiske rum.
Stine Pilgaards romandebut om et knust hjerte, Kingo og Kings, gode hensigter og moralsk opbakning er en perle af sprogligt overskud.
Debutanten og prisvinderen Hassan Preisler løfter 'Brun mands byrde' i et opgør med godhedsindustrien. Alt sammen skrevet i et sprog, der heftigt, nonchalant og originalt bruser sin lyst til at skabe, underholde og overraske ud over læseren.
Bjørn Rasmussens debutroman udstiller den frit fabulerende aggressive destruktivitet under et slør af dokumentariske effekter.
I 'Erindring om kærligheden' formår Kirsten Thorup at kombinere en barsk og smuk fortælling om mor/datter-kærlighed med et portræt af Danmark gennem de sidste 50 år.
Med denne novellesamling står det fuldstændig klart, at Jonas Eika er miljøtegningens og væskernes mester.
Gribende og barsk læsning om en familie, hvor man gjorde ikke bare ét barn fortræd, men alle fire søskende.
Suverænt vellykket og underfundigt værk om familien Haarder, der lever livet på Hovedet blandt uanede mængder af ting og sager.
Ursula Scavenius debuterer med mørke og dystre og samtidig smukke og poetiske fortællinger. Endnu en spændende stemme i den nye danske litteratur.
Samling er undertitlen på Amalie Smiths nye digtsamling, der er en unik hybrid om sorg og kærlighed med et stærkt fokus på kroppen og 'samlingen'.
Fremragende roman, der i tilbageblik beretter om et far-søn forhold i 1950´ernes landbosamfund.
”Et liv i almindelighed, det var hvad man kunne få” siger hovedpersonen i 'Et liv i almindelighed' – og det har han ret i, men et liv i almindelighed er absolut ikke et kedeligt liv!
En lille gruppe menneskeskæbner væves ind og ud mellem hinanden i en sammenfiltret, usammenhængende og drømmeagtig tilværelse, hvor alting konstant truer med at krakelere.
Theis Ørntoft skriver apokalypsen og samfundets undergang frem, så det er en fryd for læseren.
Vild bog med glimt af forfatterens liv og en voldsom tid som ung i Amazonas, tilværelsen som enlig mor, mødet med en stalker, skilsmisse og psykoser.
Dy Plambeck hylder kærligheden, vildskaben og kroppens kolossale kraft i sin smukke og spændstige roman om to søstres løsslupne liv i skyggen af volden.
Det er en svær kunst at balancere mellem humor og alvor, men det lykkes på blændende vis for Bang Foss i samtidsromanen om to familier fra vidt forskellige samfundslag.
En smuk og rørende roman om kunstneren Miriam, arkitekten Kai, datteren Sui og deres individuelle forsøg på at blive dem, de er. Endnu et fremragende værk af Eva Tind.
Anna og hendes søskende skal begrave deres forældre, men der er noget, de er uenige om, i tankevækkende familieroman om de nærmeste, som ikke altid er nærmest.
Anna Elisabeth Jessen, der har en baggrund som dokumentarist, skildrer en sønderjysk slægt gennem flere generationer med følgerne af Første Verdenskrig som den røde tråd.
'Hungerhjerte' er en autofiktiv roman om at blive diagnosticeret med borderline og om at eftertragte nærvær og kærlighed er hjerteskærende læsning.
Leonora Christina Skovs roman er en stærk beretning om opvækst, provinsliv, familierelationer og frigørelse.
De seneste 20 års danmarkshistorie set fra ghettoen Urbanplanen danner rammen om denne moderne dannelseshistorie. En gribende og barsk historie, der kryber ind under huden.
Helle Helles nye roman stråler af sproglig præcision og elegance. Aldrig er der blevet grinet så meget i en roman af Helle Helle samtidig med at det er den mest sorgfulde bog.
Eksperimenterende og sprogligt undersøgende fortælling i fire dele med fokus på samliv, død, fødsel og relationer mellem mennesker i spændet mellem jeget og samfundet.
Suverænt velskreven biografisk roman giver et fragmenteret indblik i den amerikanske gadefotografs liv og balancerer på en knivsæg mellem virkelighed og fiktion.
Sprogets og fortællingens udvikling og essens udforskes i Svend Åge Madsens eksperimenterende robinsonade, hvor ikke kun samfundet, men selve hukommelsen er ude af drift.
'Folkets skønhed' er et hovedværk i Merete Pryds Helles forfatterskab og tegner et unikt portræt af Danmark i den 20. århundrede.
Maja Lucas' roman 'Mor - en historie om blod', er en undergangsfortælling, der siger alle de ting, der ikke må siges, om at blive mor.
Personlig, gribende og velskrevet slægtshistorie fyldt med atmosfære og fortalt med stor indlevelse i et sansemættet og malende sprog.
Tankevækkende, spændende og barsk historie om dengang Danmark handlede med slaver og brugte dem til sukkerproduktion på De Vestindiske Øer.
Humoristisk og rørende billede af en kernefamilie anno 2014, som den bedst beskrives – nemlig af barnet. Mor er både moren og faren, og Busser er Busser.
Dansk-kurdiske Sara Omar debuterer med en uhyre vigtig bog, der sætter et gammelt trossamfund under lup i ligestillingens navn.
'Hun er vred' er et opgør med den dominerende forestilling om, at adoption er en win win-situation.
Kikset, anmassende, manipulerende og kynisk. Det kan helt klart anbefales at tage på stævnemøde med Christina Hagens ’Boyfrind’.
Flydende stemmer fungerer som et genialt sproglig greb og væver den fængslende fortælling sammen til en flertydig, fantasifuld og formidabel fiktion om den franske surrealist.
Lone Star er en selvbiografisk skildring, der handler om en fraværende far og om at søge sine slægtsmæssige rødder.
Kærlighed, overlevelse og fanatisme væves sammen i Charlotte Weitzes roman, der leverer et humoristisk men alvorligt indspark i klimadebatten.
Der er stadig masser af narcissisme hos Eric, men der er mere udsyn og flere perspektiver i digterens andet værk.
Træmuseet er, blandt så meget andet, et vigtigt og originalt bidrag til de senere års danske klimakrise-litteratur.
Palle alene i verden - nu for voksne. Mark er tilsyneladende det eneste levende menneske tilbage i verden. Eller er han? Sjov og velskrevet roman om en verden i loop.
En følsom korrespondance mellem de to søstre, Atlanterhavet og Middelhavet. Bogen er et lille kunstværk, der taler til læseren i både ord og illustrationer.
En kvindes sammenbrud oplevet gennem sønnens og venindens øjne. Trisse Gejl er tilbage med en stærk og medrivende fortælling om kærlighed og familierelationer.
Vidunderlig digtsamling, som eftertænksomt kredser om død og erindring, men som også rummer stor glæde og insisteren på livet. En digtsamling, man bliver glad af at læse.
Umiskendelig Høeck-digtsamling, der med selvironi og afklaret humor opsummerer et helt livs erfaringer med familie, ægtefælle, naboer, kolleger.
Smuk, foruroligende, alvorlig, legende, vittig. Pia Juul mobiliserer hele sit digteriske univers i dette overraskende udspil med ’onkelagtige tekster’.
I andet bind af Pia Tafdrups kvintet om sanserne er næsen og lugtesansen et instrument, der måler, indtager og bearbejder verden. En seismograf og en murske.
Overrumplende, fascinerende roman fra Niels Lyngsø om menneskets behov for at finde fællesskaber på såvel det menneskelige som det kosmiske niveau i et veloplagt konglomerat af romangenrer.
Debutromanen om en drengs miserable opvækst i en socialt belastet familie ude på landet er stærk læsning.