Logo
Bogliste

Arbejderlitteratur

Arbejderlitteratur kan i bred forstand defineres som litteratur, der skildrer underklassens vilkår. Det kan dog diskuteres om der findes reel arbejderlitteratur idag. Mathias Dressler-Bredsdorffs har skrevet en klumme om emnet: Findes der overhovedet arbejderlitteratur idag?

Bøger på listen

En uretfærdig tid

Gertrud Tinning

Meget vellykket og realistisk historisk roman om forholdene for kvindelige arbejdere i København i slutningen af det 19. århundrede. 

De ansatte

Olga Ravn

Med sit unikke bidrag til science fiction-genren beviser Olga Ravn endnu engang, at hun er en af dansk litteraturs stærkeste nye stemmer.

Dengang vi var os

René Jacobsen

Om sømænd og handskesyersker, om fællesskab og  mønsterbrydere og dengang velfærdsdanmark blev til og for altid ændrede vores samfund og samvær med hinanden.Dengang vi var os er en roman om Danmark i de sidste 60 år fortalt gennem beboerne i en opgang i et københavnsk arbejderkvarter.

Slagterkoner og bagerenker

Jens Blendstrup

Om den arbejdsløse elektriker Jørgen Usse og hans kamp for, at finde fodfæste som arbejdsløs i en virkelighed i konstant forandring.

Barndommens gade

Tove Ditlevsen

Uden at henfalde til idylliske og forherligende billeder, skildrer Tove Ditlevsen sin arbejderklassebaggrund råt for usødet. 

Originaludgave: 1943

Arbejdsnæver

Jan Kristoffer Dale (f. 1984)

Jan Kristoffer Dale giver i sin novellesamling en fremragende beskrivelse af manden, der er skvattet ned af livets stige. Et troværdigt portræt af en udsat gruppe.

Planen

Morten Pape

De seneste 20 års danmarkshistorie set fra ghettoen Urbanplanen danner rammen om denne moderne dannelseshistorie. En gribende og barsk historie, der kryber ind under huden.

Lageret Huset Marie

Jonas Eika Rasmussen

Stærk og svævende debutroman, der rummer både poesi, angst og natarbejde – og nedenunder det hele; en ung mands eksistentielle, indre dannelsesrejse.

Den svævende tankbestyrer

Bent Vinn Nielsen

Endnu en ætsende sarkastisk roman fyldt med tør humor fra Bent Vinn Nielsen om almindelige menneskers ualmindelige liv. Underholdende!

Do danska

Jonas Suchanek

Jonas Suchanek skriver lige i hælene på Yahya Hassan om en opvækst på kanten af samfundet i en immigrantfamilie - og slipper fantastisk godt fra det!

Pelle Erobreren

Martin Andersen Nexø

Martin Andersen Nexøs 'Pelle Erobreren' er et hovedværk i europæisk arbejderklasselitteratur, hvis indflydelse på samtiden var enorm.

Beton

Jakob Mathiassen

Hvem troede jord- og betonarbejdere skrev bøger? Ikke jeg, men jeg er nu blevet klogere.

Rakkerpakhuset

Bent Haller

Se godt på nøglehullet på romanens forside, og du kommer med på en kigger ind i Rakkerpakhuset, hvor man nærmest kan smage, lugte og føle hverdagslivet i 1950erne.

Stormen i 99

Kristian Bang Foss

Vejrudsigten varsler storm over Danmark, al unødig udkørsel frarådes, så bliv indendørs og lad dig blive blæst omkuld af Bang Foss' vanvittigt velskrevne roman om livet på lageret.

Vangede billeder

Dan Turèll

En introduktion til Dan Turèlls forfatterskab kan begynde her, hvor læseren møder det miljø, forfatteren voksede op i og senere ud af.

Oprindelig udgivet: 1975

Man skal jo leve

Harald Herdal

Læs et de mest karakteristiske og mere betydelige eksempler på 30’ernes naturalistiske kollektiv-skildring.

Originaludgave: 1934