Logo
Bogliste

Bowies bøger

David Bowie ville være fyldt 75 år den 8. januar 2022. Vi mistede en stor musiker og et ikon for flere generationer i 2016. Og også en stor læser. Litteraturen har inspireret Bowie, hans universer, karakterer og tekster om identitet, seksualitet, tro og fremtid.

Lad dig inspirere af udvalgte romaner fra den tynde hvide hertugs litteraturliste. Bowie publicerede sine 100 favoritbøger på sin facebookside. Listen gemmer blandt andet litterære klassikere som George Orwells 1984 og Jack Kerouacs Vejene og  kan ses i sin fulde længde her.

Bøger på listen

1984

George Orwell

Hvis du tror, at 2 plus 2 er 4, har du ikke læst Orwells uforlignelige mesterværk . 

Originaludgave: 1949

Nyoversættelse: 2021

Lolita

Vladimir Nabokov

Vladimir Nabokovs skelsættende og grænseoverskridende roman holder stadig – Lolitas tabubelagte emner er en sproglig fornøjelse.

Filmatiseret i 1962 af Stanley Kubrick.

Vejene

Jack Kerouac

I 1940'erne krydsede Jack Kerouac det amerikanske kontinent i bil, bus og på tommelen. Hans oplevelser blev til romanen 'Vejene', som blev hele beatgenerationens bibel.

Wonderboys

Michael Chabon

Roman om forbandelsen ved at have debuteret med et litterært mesterværk, og hvordan man kommer videre i livet med et monstrøst manuskript på slæb.

Oscar Wao & hans korte og forunderlige liv

Junot Díaz

Fukú, familie, fedme og flammende kærlighed – det er nogen af ingredienserne i denne fantastiske roman om sammenstødet mellem to kulturer.

Vinder af Pulitzerprisen 2008.

Den fremmede

Albert Camus

Det absurde kom ind i den moderne verdenslitteratur med dette berømte portræt af en mand, der er gudløs, normløs, fremmed for verden ...

Originaludgave: 1942

Madame Bovary

Gustave Flaubert

Historien om den lidenskabelige Emma Bovary, der kan sætte sind og sanser i kog, er ikke til at komme udenom. 

Originaludgave: 1857

 

Den store Gatsby

F. Scott Fitzgerald

Et gribende portræt af en tid og en generation i en verden der var ny og hvor intet syntes umuligt.