Logo
Bogliste

Landboliv

Der er så dejligt på landet - eller er der? Interessen for litteratur, der handler om livet på landet før og nu, har fået en opblomstring de senere år ved udgivelsen af flere populære nordiske romaner. På listen findes bl.a. Jens Smærup Sørensens Mærkedage, Anne B. Ragdes serie om familien Neshov og Bent Hallers Den ottende bonde


En litteraturliste med til inspiration til de læsere, som har lyst til et kig ind i en for nogen ukendt kultur, som er i hastig forandring. Listen indeholder primært titler fra de nordiske lande.

Bøger på listen

Mærkedage

Jens Smærup Sørensen

Slægtsroman om de to førende familier i landsbyen Staun fortalt gennem en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en 60-års fødselsdag i 2003.

En mand kom til byen

Ida Jessen

Tonen er typisk "Ida Jessensk"; en blanding af psykologisk realisme og noget dirrende usagt og uhyggeligt.

Originaludgave: 2007

Hjertet slår og slår

Jens Smærup Sørensen

Fremragende roman, der i tilbageblik beretter om et far-søn forhold i 1950´ernes landbosamfund.

Den ottende bonde

Bent Haller

Bent Haller beskriver et dansk bondesamfunds nyere historie i denne gribende og rystende roman. En roman om magt, svigt og skyld af allerværste slags.

 

Udkanten

Lasse Hjorth Madsen

Spændende og meget aktuel roman om en københavnerkvinde, der rykker ind i Udkantsdanmark. Hun er fuld af de bedste intentioner men på virkelig dybt vand og fremmed grund.

Juni

Gerbrand Bakker

Efterårets helt store læseoplevelse! En medrivende roman om en familie i forfald og et samfund på retur i udkantsholland.

Ovenpå er der stille

Gerbrand Bakker

Lavmælt og meget velfortalt roman om en stille eksistens – en af den slags romaner, som går ind under huden og er svær at slippe.

Vinder af the International DUBLIN Literary Award 2010.

Det du mister

Lisbeth Brun

'Det du mister' af Lisbeth Brun er sprogets afdæmpede vuggen gennem sorgfulde landskaber, der er fyldt med alt det, der mistes.

Som brødre vi dele

Lisbeth Brun

Lisbeth Brun bringer handlingen til live med små detaljer og antydningens kunst i sidste del af trilogien om familierelationer og landsbrugssamfundet langs Limfjorden.

Brunstkalenderen

Emma Hamberg

Tre søstre i fyrrerne slås med følelsen af at være landet i en trædemølle af problematiske parforhold, barnløshed og arbejdsmæssigt dødvande.

Exodus

Hans Otto Jørgensen

Fysisk lille, men også stor roman af Hans Otto Jørgensen om bevægelsen fra land til by. Om ’Exodus’ som er latin for udvandring.

Sæt Asta fri

Hans Otto Jørgensen

En selvbiografisk og socialrealistisk roman om udviklingens pris for dem, som blev tilbage i udkantsdanmark og udkantseuropa.

Feriebørn

Jens Smærup Sørensen

Vital og sprogligt veloplagt roman fra Smærup Sørensen om en mand, hans sind og hans livsvej som bonde, præst og brugtvognsforhandler.

Stella

Per Gammelgaard

Hvis ikke du har læst bøger af Per Gammelgaard før, så er det nu, du skal starte! Stella er en fin blanding af slægts- , kvinde- og kunstnerroman, fortalt med respekt, indlevelse og vemodighed.

I min tid

Vibeke Grønfeldt

Lillepigen Agate fra 'Mindet' lever nu sit stridbare voksenliv. Læs med og lær om kvindeliv, bondestædighed og poesi.

2. del af Mindet

Prinsesserne

Anne Marie Løn

'Prinsesserne' er Anne Marie Løns mest ambitiøse projekt indtil nu. Romanens scene er henlagt til det 20. århundredes landbotilværelse i Vendsyssel.

Originaludgave: 1996

Eremitkrebsene

Anne B. Ragde

Herligt gensyn med Torunn, Tor, Magido, Erlend og Krumme i Anne B Ragdes andet  bind om den norske slægt Neshov  - en fabelagtig god beskrivelse af et liv som langsomt forsvinder.


Samhørende: Berlinerpoplerne; Eremitkrebsene

Ligge i grønne enge

Anne B. Ragde

Tor, Margido og Erland bor nu på gården i Trondheim, og vi møder familien, da de samles på gården en varm sommerdag, og de sidste handlingstråde fletter sig ud.

Marginaljord

Knud Sørensen (f. 1928-03-10)

I novellesamlingen 'Marginaljord' stiller Knud Sørensen kritiske spørgsmål til udviklingen i landområderne.

Originaludgave: 1987

Vejene mødes

Edvin Lysdal

Originaludgave: 2005