Logo
Bogliste

Selvmord - den yderste konsekvens

I den skønlitterære tradition kender vi flere klassiske fortællinger om selvmord, der er selvfølgelig Goethes Den unge Werthers lidelser og Shakespeares Romeo og Julie.

På denne liste finder du nyere romaner om selvdestruktionens yderste konsekvens, selvmordet. Flere af bøgerne fortæller om de efterladtes liv før og efter den elskedes selvmord. Andre er romaner med strejf af feel good stemning - humoristiske vinkler på selvmordstruede, der, i fiktionens verden, finder sammen i fællesskaber, hvor selvmordstankerne deles og perspektiveres. 

Bøger på listen

Jeg vil vågne til verden

Karoline Brændjord (f. 1990)

Brændende og smertelige debutdigte kredser om en mors selvmord og ensomheden i at blive forladt.

Slugt

Christina Englund

Kunstens fortærende længsel og uro er beskrevet lyrisk og sanseligt i Christina Englunds roman om fotografen Francesca Woodmans korte og intense liv. 

 

Jorden under mig

Helle Vincentz

Helle Vincentz har skrevet en stærk og ærlig erindringsroman om, hvad en forælders selvmord gør ved et barn.

Farskibet

Glenn Bech (f. 1991)

Debutanten Glenn Bech tager med sit affektive og storslåede sørgeskrift erindringslitteraturen til et nyt sted, hvor sorgen sidder i selve sproget. 

Jeg slog min far ihjel

Christian Dorph

Digtkredsen udforsker tabuer om selvmord og manglende sorg efter dødsfaldet af en forælder. Dorph stiller spørgsmål, som får lov til at hænge i luften længe efter endt læsning.

Blomsterdalen

Niviaq Korneliussen

Blomsterdalen er en vanvittig smuk og grum roman om selvmord blandt Grønlandske unge. En vigtig bog, der tager plads i sin læser og bør skabe debat.

AR

Auður Ava Ólafsdóttir

AR er en dejlig, humanistisk og ganske rørende roman, den går lige i hjertet, i hvert fald i mit.

 

En frivillig død

Steffen Kverneland

Gribende og personlig graphic novel fra norske Steffen Kverneland, der fortæller om sin barndom med en far, der endte med at begå selvmord.

Elsken

Tomas Espedal

Hovedpersonen har givet sig selv et år mere at leve i, inden han vil begå selvmord. Espedal har som altid sans for det eksistentielle og æstetikken i det uskønne.

Alt må vige for natten

Delphine de Vigan

I 2008 begik Delphine de Vigans mor selvmord. ’Alt må vige for natten’ er et sublimt romanportræt af en skrøbelig kvinde skrevet af en datter, der prøver at finde årsagerne.

Når noget slutter

Julian Barnes

I denne elegante og fortjente prisvinder filosoferes der over, hvad der sker, når tidens paradokser spiller hukommelsen et puds.

Filmatiseret i 2017 af instruktøren Ritesh Batra.

Selvmord

Édouard Levé

Kortroman der gransker livet ved at tegne et portræt af en mand, som vælger at afvise livet, og de mennesker som elsker ham, til fordel for selvmordet

Mørkt forår

Unica Zürn

En skræmmende indsigt i en ensom piges erotiske fantasier og selvdestruktive adfærd. 

Avatar

Caspar Eric

Den unge digter skriver sig selv ind i en række portrætter, der søger lys i mørket med selvmordet som adgangsbillet. Gravalvorlig poesi skrevet på indignation. 

Fortællinger om et selvmord

David Vann

'Fortælling om et selvmord' er intet mindre end et hjerteskærende mesterværk, dybt skræmmende, men aldeles vidunderlig læsning.

Timerne

Michael Cunningham (f. 1952)

Fortællingen skildrer tre dage i tre vidt forskellige kvinders liv i forskellige tidsperioder i 1900-tallet. 

Filmatiseret i 2002 af Stephen Daldry under titlen The Hours.

Jomfruselvmorderne

Jeffrey Eugenides

Fem teenagesøstre fra en middelklassefamilie i midtvesten, USA, begår selvmord. Hvorfor?

Langt nede

Nick Hornby

Fire selvmordskandidater på et af Londons foretrukne selvmordssteder. Langt nede er de! Tager de springet, eller finder de en fælles vej op igen? Hornby svarer med glimt i øjet.

Livret

Kristian Ditlev Jensen

'Livret' af Kristian Ditlev Jensen er en opfindsom roman, hvor man tygger sig igennem masser af mad, smag og duft.

Galgenfugle

Ulrik Gräs

De tidløse noveller om omverdenens reaktioner på selvmord er skrevet med psykologisk indsigt, vid og varme.

Lea

Pascal Mercier

En stærk og bevægende roman om forholdet mellem far og datter, om to midaldrende mænds tilfældige møde og om musik som besættelse.

Dig og mig ved daggry

Sanne Munk Jensen

Ungdomsroman om en kærlighed, der er så stor og dyb, at den er værd at dø for. Velskrevet, gribende og barsk historie, der i den grad kryber ind under huden.

Norwegian wood

Haruki Murakami

Ganske som kærligheden kan krybe under huden, kryber denne historie om kærlighed, ensomhed og tvivl langt ind – og den sidder fast!

En fortælling om kærlighed og mørke

Amos Oz

På alle måder en stor erindringsroman om en jødisk families historie. En historie fuld af kærlighed, håb og bristede forventninger og med moderens tragiske selvmord som bogens glødende smertetråd.

Ydmygelsen

Philip Roth

Først mister Simon Axler sin status som feteret stjerneskuespiller, siden ryger ægteskab, selvtillid og værdighed samme vej. Forfærdelig og fremragende roman om at miste sig selv.

Søster

Miriam Toews

Kan man hjælpe sin elskede søster med at begå selvmord, fordi hun finder livet pinefuldt og uudholdeligt?

Boy

Wytske Versteeg

Ung hollandsk forfatter skriver fremragende og intens roman om det værst tænkelige; at miste sit barn. En stærkt rørende psykologisk roman om hvad sorg kan drive mennesker til.

Ørn og engel

Juli Zeh

En tour de force gennem frivillig fornedrelse og selvødelæggelse i nutidens Tyskland og Østrig.

Præsten

Hanne Ørstavik

Liv kæmper med at udfylde autoriteten og troværdigheden som præst. Og hvad med hendes eget liv og tro? En alvorlig og flot roman om de store eksistentielle spørgsmål i livet.