Vi forbinder vores land med yndige piger og bøgetræer, men hvorfor? I april handler Tænkepauser om Danmark og begrebet danskhed.
Danmark – du ved nok, det er dér, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. Men bøgetræer og friske strande er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske. Hvis en udlænding kommer til landet, kan han eller hun ikke se noget særligt dansk ved en strand med muslingeskaller, gråhvidt sand og blå bølger - men det kan vi.