Medlem i
14 år 3 månederVoksede op i Silkeborg.
Siden 2005: Forfatter, skribent og foredragsholder
Efter 16 år bosat ved den vestjyske natur, flyttede jeg 1.marts 2021 tilbage til Silkeborg
Fraværende, glemsom, småsnublende, indre billeder der "popper" op uanset hvor og hvornår. Svarer i øst når der spørges i vest- Godt at mine venner kender mig og bærer over. Ikke mindst da det står på et godt stykke tid.☺ For det hele er en del af skriveprocessen i arbejdet med "Pigen fra Stettin", der snart kommer på gaden. - Og så nu - tilbage igen. Mærker det er sommer - eller er den lige så introvert som jeg? Det har været en gave at skrive på denne første del om Madalina, der vokser op i 1930érnes tyskland. Og jeg glæder mig sådan til at fortsætte arbejdet med del 2.
Lister forsigtigt rundt på havegange. Alting venter på at komme først endnu engang.Frosten knager arrigt i mit drivhus. Driverne driver som dyner omkring mine sommerminder. Her føles meget langt hen til sommer.
Jeg har set dig vinter. Du har gjort mig glad, fordi du pludselig stod der og så ud, som om intet alligevel er forandret. Som om du aldrig rigtig forsvandt, men bare ventede på at liste dig frem igen. Som om verden trods alt et sted er den samme.
Det føltes godt. Nu føles det bare koldt.
Har forladt godt selskab og tænker at jeg egentlig snart bør gå til ro for i stedet at blive hængende omkring i huset, bage rugbrød, synke ind i erindring, skrive blog og falde i hak med mig selv.Tik Tak siger uret og ryster på sine visere over min søvnløshed. Men dagen var så god. Så fyldt med lys. Så fyldt med vinter. Efter vinter komme forår. Med forår kommer alting først igen igen-
Egentlig burde jeg snart gå til ro.
Har lige lyst til på disse sider at dele:
Verden føles meget stor når man springer ud som ny forfatter. Her står man så blandt så mange nye titler. Så mange garvede. Så mange meget dygtige ~ spændende. Anmeldelse på anmeldelse glider hen over mediernes papir. Noget hopper endda afsted i smarte bannere på internetsider. Bare ikke på din bog.
Sådan er vilkårene. Ingen piv over det. Men hvordan får man så tilbagemelding på det stykke arbejde man har lavet? Det føles lidt som at have afleveret en større universitetsopgave der forsvandt med posten.