Har forladt godt selskab og tænker at jeg egentlig snart bør gå til ro for i stedet at blive hængende omkring i huset, bage rugbrød, synke ind i erindring, skrive blog og falde i hak med mig selv.Tik Tak siger uret og ryster på sine visere over min søvnløshed. Men dagen var så god. Så fyldt med lys. Så fyldt med vinter. Efter vinter komme forår. Med forår kommer alting først igen igen-
Egentlig burde jeg snart gå til ro.
Foran mig ligger så meget og venter på i morgen hvor jeg igen kan slå op på side fire og starte forfra mens jeg spiser af det brød jeg bagte mens det stadig var i går.Dagen hænger så fast. Jeg kommer til at fortryde det. Jeg ved det godt. I morgen når trætheden melder sig med forkortelse og strenghed på timernes flugt over skiven så fortryder jeg.
Men ikke nu. Lige nu må jeg synke videre og lade dagen være i fred for al den tik tak og slutte af af sig selv.
Kommentarer