Bog

De mørkøjede piger

Af (
2001
)

Anmeldelse

De mørkøjede piger af Judith Lennox

01 dec.01
Skribent

Rachel, Liv og Katherine mødes som småpiger i 1960 og bliver "blodsøstre"; gennem atten år oplever de hver for sig dramatiske, romantiske og skæbnesvangre begivenheder, som styrker båndene mellem dem.

anbefalet af Inge-Lis Sjørslev, Hvidovre Bibliotkerne

Lån bogen på Bibliotek.dk


Som børn blander de tre mørkøjede piger Liv, Rachel og Katherine blod for at befæste deres sammenhold.

De vokser op i tre meget forskellige familier. Liv og hendes mor Thea lever alene - Livs far forlod dem, da Liv var en lille pige, men Liv kan ikke glemme ham. Liv og Thea har ikke mange penge. Det har derimod Diana og Henry Wyborne, som er forældre til Rachel.

Det velhavende ægtepar forkæler og overbeskytter deres eneste datter Rachel. De prøver også at styre hendes valg af ægtemand,men forgæves. Livs og Rachels mor er veninder, og Diana hjælper Thea med en bolig, da Thea pludselig står som eneforsørger. Det viser sig siden hen, at Henry Wyborne gemmer på en dyster hemmelighed.

Katherine er ud af en stor, men ikke særlig omsorgsfuld familie. Hun har en tvillingebror, som hun er tæt knyttet til - men da han i en periode af hendes voksenliv lever på nas hos hende, er hun ved at få nok. Hun har også en handicappet lillebror, som hun holder meget af. Hendes mor er lidt grå - og Katherine har i hvert fald ikke lyst til at ende som hende - så hun drømmer ikke om mand og børn.
Man følger de tre piger og deres familier i 20 år - fra 1960 til 1980. Deres skæbner væves ind i hinanden - bogen krydser behændigt mellem de tre veninders liv.

Rachel bliver tidligt og meget lykkeligt gift. Hun og hendes mand Hector får hurtigt en datter - men snart sker der noget dramatisk med Rachel.

Katherine har problemer med kærligheden - i mange år er hun en gift mands elskerinde med de omkostninger, det har. Katherine arbejder på et blad, hvor hun bl. a. lærer Felix at kende. Han flytter i bofællesskab en tid - men en ulykkelig kærlighedshistorie får ham til at flytte igen. Senere i bogens forløb forelsker han sig i Liv.

Liv starter på universitetet. Hun forelsker sig hurtigt lidenskabeligt i sin lærer Stefan. Han er charmerende og karismatisk. De flytter sammen i Stefans hus på landet, gifter sig og får hurtigt to døtre. Men idyllen varer ikke ved - ægteskabet udvikler sig til et mareridt. De har næsten ingen penge og Stefan bliver mere og mere tyrannisk.Liv bryder omsider ud af forholdet og tager sine døtre med sig.
I lange perioder af deres liv møder veninderne stor modgang. De modnes af vanskelighederne og hjælper og støtter hinanden.

Der sker meget i bogen - giftermål, børnefødsler, brudte parforhold, dødsfald. Jeg blev fanget af de tre pigers skæbner. Men må indrømme, at der indimellem var nogle tilfældige møder mellem nogle af bogens personer, der ikke virker helt sandsynlige. Og det ender nok lidt lykkeligere for nogle af hoverpersonerne, end det gør i det virkelige liv. Men alt i alt er det en velkomponeret og underholdende roman.

Judith Lennox har skrevet andre gode underholdningsromaner - følgende tre er også oversat til dansk :"Fodspor i sandet", "Skyggebarnet" og "Vinterhuset".

Judith Lennox: De mørkøjede piger ; oversat af Ursula Baum Hansen. Cicero, 2001. 412 sider

Cicero

Romannet - 1. december 2001

Bogdetaljer

Forlag
Cicero
Faustnummer
23591790
ISBN
9788777144202
Antal sider
412

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer