Bog

Floden og havet

Af (
2009
)

Anmeldelse

Floden og havet af Judith Lennox

Kan man forelske sig ved første blik? Og kan en sådan forelskelse overleve gemte hemmeligheder?

Allerførste gang Richard Finborough ser Isabel, forelsker han sig vildt og inderligt i hende. Intet kan bremse ham, før han får hende – selvom der er mange gode grunde til, at de ikke skal være sammen. Ikke mindst de sociale, for han er rig, og hun er blot en husholderske.

Men gift bliver de, selvom Isabel forsøger at tale Richard fra det, og de har et lidenskabeligt og ofte lykkeligt ægteskab. Med tiden får de to sønner og en datter, derudover kommer plejedatteren Ruby til, der er datter af en mand som Richard blev knyttet til under første verdenskrig, men som pludselig forsvinder.

Men selvom alt på overfladen ser lykkeligt ud, gemmer der sig hemmeligheder under overfladen, og som årene går, bliver det tydeligt, at de usagte ting er ved at rive familien i stykker.

Judith Lennox er dygtig til at fortælle sine kærligheds- og slægtshistorier. I ”Floden og havet” følger vi både ægteparret og deres børns skæbner, og det hele fortælles levende og medrivende. Her er skjulte hemmeligheder, jalousi, forsmået kærlighed og misforstået beskyttertrang, og så får Lennox også flettet lidt af krigens grusomhed ind, især med beskrivelsen af Richards oplevelser under første verdenskrig.

”Floden og havet” er en dejlig dameroman, som ikke bliver for meget på noget tidspunkt. Selvfølgelig er der visse ting, som er indlysende fra starten i en dameroman, men jeg synes Lennox formår at skrive udenom de fleste fælder i genren og leverer en fin og underholdende roman.

Jeg har tidligere læst bl.a. ’Fodtrin i mørke’ og ’Alle mine søstre’ af Judith Lennox, og kan man lide f.eks. Maeve Binchy og Leslie Pearse, så må man bestemt ikke snyde sig for at læse Judith Lennox.

Bogdetaljer

Forlag
Cicero
Oversætter
Berit Højbjerg
Faustnummer
27684319
Graphic
stoltzedesign
ISBN
9788777149405
Antal sider
480

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer