Bog

Bedragets bog

Af (
2017
)

Anmeldelse

Bedragets bog af Teri Terry

Tvillingethriller. Spændende, nervepirrende og uhyggelig læsning for yngre voksne.

Quinn dukker op til sin mors begravelse og opdager, at hun har en tvillingesøster. Quinn er selv vokset op totalt isoleret på heden ved Dartmoor hos sin mormor, og hun bliver både overrasket og såret over, at hendes tvilling er vokset op med deres far og mor. Følelserne bliver forstærket, efterhånden som hun opdager, hvad hun er gået glip af. Piper, hendes tvillingesøster, er meget opsat på at besøge mormoren, og da hun besidder en forbløffende evne til altid at få det, som hun vil have det, indvilger både Quinn og Pipers kæreste Zak i at tage af sted. Quinn bliver mere og mere nervøs, jo tættere de kommer på heden, og der er virkelig også noget at være bange for. Piper synes derimod at live op og føler sig bedre tilpas end længe.

’Bedragets bog’ er en virkelig nervepirrende og velfortalt historie. Spændingen stiger bogen igennem i takt med, at søstrenes historie udfoldes. Det kræver nerver af stål og gode låse på vinduer og døre at komme helskindet gennem bogen. Plottet er godt fundet på, om end nogle af hemmelighederne er nemme at gætte. Det ødelægger dog ikke historien, da overraskelser og uhyggelige scenarier afløser hinanden i en lind strøm. Teri Terry har en fantastisk evne til at skrive plot og handlinger, der fænger, og ’Bedragets'bog er ingen undtagelse. Samtidig skriver hun utrolig godt, flydende, medrivende og meget lettilgængeligt, Personerne er gennemførte og meget autentiske, særligt tvillingerne og deres mormor.

Bogen kan anbefales til unge og voksne læsere med interesse for det okkulte og til unge læsere af spændingsbøger og thrillere.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Oversætter
Mette Skot Perschke
Faustnummer
53109691
ISBN
9788717045965
Antal sider
400

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer