Forfatter
Suzanne Giese
Jeg er født d. 14 juli 1946, 15 minutter efter min tvillingsøster, Janne. Voksede op på Østerbro med en politisk engageret akademikerfar og en hjemmegående mor, der længtes efter at komme ud og arbejde.
Jeg blev student fra Sortedam Gymnasium og læste nogle år på Københavns Universitet, var så inde at vende på Akademiet i to år som arkitektstuderende på Henning Larsens afdeling, hvorefter jeg for alvor kastede mig ud i at skrive. Jeg deltog nysgerrigt i ungdomsoprøret, var selv noget af en hippie, der kunne lide tidens rockmusik, eksperimenterende kunstformer og afslappede livsstil.
I de første ti års tid af min forfatterkarriere, fra ca. 1970-1980, skrev jeg en del artikler til dagspressen om kvindetemaer, for jeg var hurtigt blevet en del af 70ernes rødstrømpebevægelse. Jeg debuterede i 1970 med bogen "HUN", som jeg skrev sammen med Tine Schmedes.
"Derfor kvindekamp" udkom i 1973 og var egentlig en bearbejdet samling af tidligere artikler. Op gennem 70erne skrev jeg mest til antologier, som jeg enten redigerede eller skrev til, tit begge dele, med forskellige kvindeemner – helt i tidens ånd. For det var dengang ikke velset at være individualist, som en forfatter ifølge sagens natur må være det. Man skulle hellere indgå mere anonymt i større fællesskaber.
I 1973 oprettede jeg sammen med min første mand, Claus Clausen, forlaget Tiderne skifter, hvor jeg arbejdede som redaktør indtil vores skilsmisse i 1980. Forlaget udgav også tidsskriftet HUG!, i hvis redaktionsgruppe jeg sad sammen med bl.a. Hans-Jørgen Nielsen, Jette Lundbo Levy og Claus Clausen, og som jeg skrev flittigt til. Foruden den gængse politiske litteratur udgav vi på forlaget en lang række kvindepolitiske og kønspolitiske bøger, som var med til at præge debatten dengang.
I 1978 udgav jeg min første roman, og det er siden blevet til endnu fem, bl.a. den delvis selvbiografiske "Brændende kærlighed".
I de senere år har jeg udgivet de to historiske fagbøger "Drømmen om kvinden - kvindeidealer og feminisme i tre årtier" (2001) og "Moderskab - En rejse i moderskabets kulturhistorie" (2004).
I indeværende år (2010) udgiver jeg erindringsbogen "Med verden i lommen", om "dengang kvinder blev frie", med andre ord historier fra 70erne.
Jeg har to voksne døtre, tre stedbørn, tre børnebørn og et par stykker undervejs. Og jeg bor på 25. år sammen med min mand, Mads Christoffersen. Somrene tilbringes i Provence, hvor en af mine romaner "Forsvindingspunktet" netop foregår.
Jeg er født d. 14 juli 1946, 15 minutter efter min tvillingsøster, Janne. Voksede op på Østerbro med en politisk engageret akademikerfar og en hjemmegående mor, der længtes efter at komme ud og arbejde.
Jeg blev student fra Sortedam Gymnasium og læste nogle år på Københavns Universitet, var så inde at vende på Akademiet i to år som arkitektstuderende på Henning Larsens afdeling, hvorefter jeg for alvor kastede mig ud i at skrive. Jeg deltog nysgerrigt i ungdomsoprøret, var selv noget af en hippie, der kunne lide tidens rockmusik, eksperimenterende kunstformer og afslappede livsstil.
I de første ti års tid af min forfatterkarriere, fra ca. 1970-1980, skrev jeg en del artikler til dagspressen om kvindetemaer, for jeg var hurtigt blevet en del af 70ernes rødstrømpebevægelse. Jeg debuterede i 1970 med bogen "HUN", som jeg skrev sammen med Tine Schmedes.
"Derfor kvindekamp" udkom i 1973 og var egentlig en bearbejdet samling af tidligere artikler. Op gennem 70erne skrev jeg mest til antologier, som jeg enten redigerede eller skrev til, tit begge dele, med forskellige kvindeemner – helt i tidens ånd. For det var dengang ikke velset at være individualist, som en forfatter ifølge sagens natur må være det. Man skulle hellere indgå mere anonymt i større fællesskaber.
I 1973 oprettede jeg sammen med min første mand, Claus Clausen, forlaget Tiderne skifter, hvor jeg arbejdede som redaktør indtil vores skilsmisse i 1980. Forlaget udgav også tidsskriftet HUG!, i hvis redaktionsgruppe jeg sad sammen med bl.a. Hans-Jørgen Nielsen, Jette Lundbo Levy og Claus Clausen, og som jeg skrev flittigt til. Foruden den gængse politiske litteratur udgav vi på forlaget en lang række kvindepolitiske og kønspolitiske bøger, som var med til at præge debatten dengang.
I 1978 udgav jeg min første roman, og det er siden blevet til endnu fem, bl.a. den delvis selvbiografiske "Brændende kærlighed".
I de senere år har jeg udgivet de to historiske fagbøger "Drømmen om kvinden - kvindeidealer og feminisme i tre årtier" (2001) og "Moderskab - En rejse i moderskabets kulturhistorie" (2004).
I indeværende år (2010) udgiver jeg erindringsbogen "Med verden i lommen", om "dengang kvinder blev frie", med andre ord historier fra 70erne.
Jeg har to voksne døtre, tre stedbørn, tre børnebørn og et par stykker undervejs. Og jeg bor på 25. år sammen med min mand, Mads Christoffersen. Somrene tilbringes i Provence, hvor en af mine romaner "Forsvindingspunktet" netop foregår.