Forfatter
Rolf Gjedsted
Født 24/2 1947 på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg i Solbjerg Sogn. Opvækst på Hyltebjeg Allé ved Damhussøen i Vanløse.
Fra femårsalderen alene med min mor.
Samværet med min far betød en ny familie og glæde ved naturen.
Tegner eventyrbøger.
Flytter 13 år gammel til Vejle, hvor min stedfar bliver forstander på Vejle Idrætshøjskole.
Starter interessen for forskellig sport: Ridning, svømning, karate, bueskydning mm..
Begynder som femtenårig at skrive digte og male mine første billeder i olie og akvarel. Følte, at jeg allerede vidste alt. Alt jeg allerede havde prøvet og forsøgt, og ikke mindst gennemskuet alt!
"Jeg begyndte at løbe. Publikum vidste heldigvis stadig ingenting. Jeg var allerede beruset af mine deja vues, inden jeg virkelig havde oplevet noget. Bortset fra den tabte barndom etc.. Jeg var allerede mit eget knuste hjerte. Den fader- og moderløse sommerfugl. Et bundråddent, tusindårigt træ, der skjulte alle sine ustyrlige skatte. Hvad var de lavet af?
Så besluttede jeg at blive en anden. En eskimo, en ridder, en indianer, en neger, naboens kat ved siden af. Vismand, gal, en lille, selfmade Vorherre. Min egen, barnlige drøm om verden. En bog, der skrev sig selv. Det var vist det, der kan kaldes en overførsel.. Jeg blev stenenes fortrolige. Meget af min tid brugte jeg på at samle flint op, som vore forfædre havde bearbejdet. Jeg drømte mig tilbage.
Og filmene fortsatte, til jeg var den anden i længere og længere tid ad gangen. En stor selvmodsigelse, værre end doktor Jekyll og mister Hyde. Til jeg til sidst ikke kunne holde det ud længere, og ønskede at forlade mig. Jeg var det værste, der nogensinde var hændt mig. Jeg var parat til at dø..
Jeg tabte alt. Og det værste var, at jeg selv var ansvarlig for det hele..
Men jeg afblæse ikke missionen. Hvad var det nu, det var? At fylde min del af rummet ud. Nå, jo: At leve hvert øjeblik som om, det var det eneste under mit ophold på denne blå planet."
Sangskolen. Sammen med de andre, små artige drenge iført gammelt, stift matrostøj med tidligere generationers årtier gamle karameller i lommerne, syngende Bachs kantater og middelalderlige, gregorianske hallellujaer under Domkirkens kalkede hvælvinger. Bagefter afreagerede vi ved at fyre kanonslag af på kirkens trappe. Indtryk fra denne tid i romanen "Tabu- Adgang forbudt".
Det voksne liv. Spiller guitar, skriver sange. Superlove. Ungdomsanmelder på Politiken. Samvær med nogle af tressernes store rocknavne i mine egne rum: Kører på motorcykel med medlemmer fra The Doors.
Læser litteratur og jura uden alvor. Gift. Får sønnen Daniel, som jeg hurtigt bliver alene med. Hans mor syg. Skilt.
Udgiver min første bog som enogtyveårig: "Englefronten!". Den næste: "Krigen er Smuk!". Oversætter Arthur Rimbauds arbejder, et projekt, der fortsætter den dag i dag. Underviser i karate. Skriver to bøger om året. Maler abstrakt ekspressionistiske billeder.
Møder min nuværende kone, maleren Ulla Chemnitz og hendes datter Marie.
"Stenalderdrømme" og "Katedraler".
Så de historiske romaner, trilogien: "Fordærvede kvinder", "Fandens karle" og "Fastende Hjerter" fra 1650erne..
Rejser til Spanien: "Dyret brænder", "Lorcas Hus". Rider på islandske heste. Fagbøgerne: "Ildhestene" og "Rauddreiki".
De psykologiske romaner: "Flagermusvinden" og "Den indre gæst".
Min søn bliver langsomt psykisk syg. Bor i et telt i skoven sommer og vinter.
Digtsamlingen "Skrigende Mand", noget nyt og samtidig en tilbagevenden til den absurde humor og den surrealistiske, sorte stil i mine første bøger.
Jeg leger stadig, finder på nye lege. Og kærligheden bestemmer alt i min alvorlige leg med alfabetet.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Storstrøms Amt - 22. august 2000
Født 24/2 1947 på Diakonissestiftelsen på Frederiksberg i Solbjerg Sogn. Opvækst på Hyltebjeg Allé ved Damhussøen i Vanløse.
Fra femårsalderen alene med min mor.
Samværet med min far betød en ny familie og glæde ved naturen.
Tegner eventyrbøger.
Flytter 13 år gammel til Vejle, hvor min stedfar bliver forstander på Vejle Idrætshøjskole.
Starter interessen for forskellig sport: Ridning, svømning, karate, bueskydning mm..
Begynder som femtenårig at skrive digte og male mine første billeder i olie og akvarel. Følte, at jeg allerede vidste alt. Alt jeg allerede havde prøvet og forsøgt, og ikke mindst gennemskuet alt!
"Jeg begyndte at løbe. Publikum vidste heldigvis stadig ingenting. Jeg var allerede beruset af mine deja vues, inden jeg virkelig havde oplevet noget. Bortset fra den tabte barndom etc.. Jeg var allerede mit eget knuste hjerte. Den fader- og moderløse sommerfugl. Et bundråddent, tusindårigt træ, der skjulte alle sine ustyrlige skatte. Hvad var de lavet af?
Så besluttede jeg at blive en anden. En eskimo, en ridder, en indianer, en neger, naboens kat ved siden af. Vismand, gal, en lille, selfmade Vorherre. Min egen, barnlige drøm om verden. En bog, der skrev sig selv. Det var vist det, der kan kaldes en overførsel.. Jeg blev stenenes fortrolige. Meget af min tid brugte jeg på at samle flint op, som vore forfædre havde bearbejdet. Jeg drømte mig tilbage.
Og filmene fortsatte, til jeg var den anden i længere og længere tid ad gangen. En stor selvmodsigelse, værre end doktor Jekyll og mister Hyde. Til jeg til sidst ikke kunne holde det ud længere, og ønskede at forlade mig. Jeg var det værste, der nogensinde var hændt mig. Jeg var parat til at dø..
Jeg tabte alt. Og det værste var, at jeg selv var ansvarlig for det hele..
Men jeg afblæse ikke missionen. Hvad var det nu, det var? At fylde min del af rummet ud. Nå, jo: At leve hvert øjeblik som om, det var det eneste under mit ophold på denne blå planet."
Sangskolen. Sammen med de andre, små artige drenge iført gammelt, stift matrostøj med tidligere generationers årtier gamle karameller i lommerne, syngende Bachs kantater og middelalderlige, gregorianske hallellujaer under Domkirkens kalkede hvælvinger. Bagefter afreagerede vi ved at fyre kanonslag af på kirkens trappe. Indtryk fra denne tid i romanen "Tabu- Adgang forbudt".
Det voksne liv. Spiller guitar, skriver sange. Superlove. Ungdomsanmelder på Politiken. Samvær med nogle af tressernes store rocknavne i mine egne rum: Kører på motorcykel med medlemmer fra The Doors.
Læser litteratur og jura uden alvor. Gift. Får sønnen Daniel, som jeg hurtigt bliver alene med. Hans mor syg. Skilt.
Udgiver min første bog som enogtyveårig: "Englefronten!". Den næste: "Krigen er Smuk!". Oversætter Arthur Rimbauds arbejder, et projekt, der fortsætter den dag i dag. Underviser i karate. Skriver to bøger om året. Maler abstrakt ekspressionistiske billeder.
Møder min nuværende kone, maleren Ulla Chemnitz og hendes datter Marie.
"Stenalderdrømme" og "Katedraler".
Så de historiske romaner, trilogien: "Fordærvede kvinder", "Fandens karle" og "Fastende Hjerter" fra 1650erne..
Rejser til Spanien: "Dyret brænder", "Lorcas Hus". Rider på islandske heste. Fagbøgerne: "Ildhestene" og "Rauddreiki".
De psykologiske romaner: "Flagermusvinden" og "Den indre gæst".
Min søn bliver langsomt psykisk syg. Bor i et telt i skoven sommer og vinter.
Digtsamlingen "Skrigende Mand", noget nyt og samtidig en tilbagevenden til den absurde humor og den surrealistiske, sorte stil i mine første bøger.
Jeg leger stadig, finder på nye lege. Og kærligheden bestemmer alt i min alvorlige leg med alfabetet.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Storstrøms Amt - 22. august 2000