Marie Bregendahl

Barsk realisme og skildringer af livsvilkår og menneskeskæbner på landet.

Marie Bregendahl (1867-1940) voksede op i et stort gårdmandshjem i Fly ved Skive, hvor også Jeppe Aakjær trådte sine barnesko. Mødet med Aakjær blev skæbnesvangert for hende.  De blev gift i 1893, og hun fulgte med ham til København, hvor han førte hende ind i det moderne åndsliv.  De blev dog skilt syv år senere. Efter skilsmissen levede Marie Bregendahl en tilværelse som enlig mor på Nørrebro i København, hvor hun udover sit forfatterskab ernærede sig som hushjælp hos sin bror.

Marie Bregendahl er inspireret af den mundtlige fortælletradition og af det moderne gennembrud. Hun beskriver nøgternt det cykliske liv på landet, hvor livets gang var bestemt af årstidernes skiften. På den tid var Danmark et klassesamfund, hvor social opstigning forblev en drøm for de fleste, der var børn af daglejere og husmænd. I 1880’erne døde mange kvinder i barselssengen og andre døde af banale sygdomme, begge dele beskrives i de to fortællinger 'En dødsnat' og 'Ved Lars Skrædders sygeseng'. Her tilkaldes lægen først, når det er for sent. Det skyldes, at man troede, at det var Guds vilje, når sygdommen ramte og en stærk tro på autoriteterne gjorde, at man ikke ville tilkalde doktoren unødigt.

I hele sit forfatterskab kredser Bregendahl om sin hjemstavn. Hun fortæller om liv og død på landet - om kontrasten mellem det mørke og det lyse sind. I hovedværket 'Billeder af Sødalsfolkenes liv' skildrer hun en række menneskers lod, fødsel og vækst, kærlighed og død, lykke og ulykke.  I et andet stort romanværk 'Holger Hauge og hans hustru' beskæftiger hun sig med et ægteskab mellem to meget forskellige mennesker.  

Links:
Dansk Nationallitterært Arkiv
E-tekster fra Det Kongelige Bibliotek

eReolen
Læs Marie bregendahls værker på eReolen

Kvinfo
Læs om Marie Bregendahls forfatterskab