Forfatter
Jesper Vad
Jeg er født i 1964. Jeg har boet i Kgs. Lyngby nord for København hele mit liv. Jeg trådte mine første barnesko i Sorgenfri, hvorefter familien flyttede til Hjortekær/Lundtofte området, hvor både mine forældre og jeg stadig bor; imens min lillebror Søren for nogle år siden valgte at prøve lykken i Nordjylland.
Jeg er uddannet elektronikmekaniker, og arbejde som sådan hos Brüel & Kjær i Nærum indtil 1992, hvor jeg som led i en større omorganisering blev bedt om at forlade min pind. Hvilket jeg gjorde med en sær blanding af usikkerhed og lettelse; usikkerhed fordi det aldrig rart at få at vide, at man ikke er ønsket, lettelse fordi jeg et stykke tid havde overvejet, hvad jeg egentlig fik ud af mit ophold på B&K, udover hyren.
Jeg brugte derefter et par år på at "lede efter mig selv"; læste en masse alternativ litteratur og tog en HF i filosofi på det lokale Voksen Uddannelses Center. Hvilket alt sammen var meget spændende. På samme tid forsøgte jeg at overbevise AF og min a-kasse om, at jeg meget gerne ville prøve noget andet end elektronikken i mit liv, hvilket stort set faldt på døve øre (med få undtagelser). Så da jeg havde sloges med mig selv i den ene ende og AF/a-kasse i den anden et par år, besluttede jeg at ansøge om førtidspension.
Og her følger så en kort sygdomshistorie:
Nyrer ødelagt at urinvejsforsnævring da jeg var ca. 2 år gammel, hvilket resulterede i at jeg måtte i dialysebehandling i 1972, da jeg var 8 år gammel. Nyretransplanteret i 1984. Det var på baggrund af dette + diverse tillægsskavanker, at jeg i 1994 ansøgte om førtidspension. Og den blev jeg heldigvis tilkendt, og har levet af siden.
Det var så også på dette tidspunkt, jeg begyndte at skrive; både som følge af at jeg nu havde tiden til det, men også ud fra et behov for at "finde ud af mig selv og mit liv". Allerede da jeg mistede mit arbejde, var jeg begyndt at skrive lidt, men det var mest øvelser i at få mine tanker ned på papir, uden umiddelbart derefter at trykke på DELETE. Og mit skriveri tog også først for alvor fart, da jeg ikke længere havde truslen om arbejde hængende over hovedet. Sådan gik der yderligere nogle år, hvor jeg på bedste navlebeskuende vis betragtede mig selv og livet omkring mig, og skrev ned hvad jeg så. Indtil jeg til sidst havde en så tilpas stor bunke digte liggende i min skuffe, at familien mente at jeg burde gøre noget mere seriøst med det. Jeg havde ikke selv næret nogen tanker om at tingene eventuelt kunne udgives; jeg skrev udelukkende for min egen skyld, som en slags terapi.
Men det lykkedes alligevel familien at overtale mig til at overlade mine digte til en forlægger, hvilket i 1997 endte med at blive til digtsamlingen VAND AF EN STEN. Jesper Vad døde 2001.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Lyngby-Taarbæk - 26. juni 2000
Jeg er født i 1964. Jeg har boet i Kgs. Lyngby nord for København hele mit liv. Jeg trådte mine første barnesko i Sorgenfri, hvorefter familien flyttede til Hjortekær/Lundtofte området, hvor både mine forældre og jeg stadig bor; imens min lillebror Søren for nogle år siden valgte at prøve lykken i Nordjylland.
Jeg er uddannet elektronikmekaniker, og arbejde som sådan hos Brüel & Kjær i Nærum indtil 1992, hvor jeg som led i en større omorganisering blev bedt om at forlade min pind. Hvilket jeg gjorde med en sær blanding af usikkerhed og lettelse; usikkerhed fordi det aldrig rart at få at vide, at man ikke er ønsket, lettelse fordi jeg et stykke tid havde overvejet, hvad jeg egentlig fik ud af mit ophold på B&K, udover hyren.
Jeg brugte derefter et par år på at "lede efter mig selv"; læste en masse alternativ litteratur og tog en HF i filosofi på det lokale Voksen Uddannelses Center. Hvilket alt sammen var meget spændende. På samme tid forsøgte jeg at overbevise AF og min a-kasse om, at jeg meget gerne ville prøve noget andet end elektronikken i mit liv, hvilket stort set faldt på døve øre (med få undtagelser). Så da jeg havde sloges med mig selv i den ene ende og AF/a-kasse i den anden et par år, besluttede jeg at ansøge om førtidspension.
Og her følger så en kort sygdomshistorie:
Nyrer ødelagt at urinvejsforsnævring da jeg var ca. 2 år gammel, hvilket resulterede i at jeg måtte i dialysebehandling i 1972, da jeg var 8 år gammel. Nyretransplanteret i 1984. Det var på baggrund af dette + diverse tillægsskavanker, at jeg i 1994 ansøgte om førtidspension. Og den blev jeg heldigvis tilkendt, og har levet af siden.
Det var så også på dette tidspunkt, jeg begyndte at skrive; både som følge af at jeg nu havde tiden til det, men også ud fra et behov for at "finde ud af mig selv og mit liv". Allerede da jeg mistede mit arbejde, var jeg begyndt at skrive lidt, men det var mest øvelser i at få mine tanker ned på papir, uden umiddelbart derefter at trykke på DELETE. Og mit skriveri tog også først for alvor fart, da jeg ikke længere havde truslen om arbejde hængende over hovedet. Sådan gik der yderligere nogle år, hvor jeg på bedste navlebeskuende vis betragtede mig selv og livet omkring mig, og skrev ned hvad jeg så. Indtil jeg til sidst havde en så tilpas stor bunke digte liggende i min skuffe, at familien mente at jeg burde gøre noget mere seriøst med det. Jeg havde ikke selv næret nogen tanker om at tingene eventuelt kunne udgives; jeg skrev udelukkende for min egen skyld, som en slags terapi.
Men det lykkedes alligevel familien at overtale mig til at overlade mine digte til en forlægger, hvilket i 1997 endte med at blive til digtsamlingen VAND AF EN STEN. Jesper Vad døde 2001.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Lyngby-Taarbæk - 26. juni 2000