Forfatter
Hugo Hørlych Karlsen
Født: 1948.
Debut: Dans på glødende sne.
Barneår i Sæby, Hjørring og på Amager. Ungdomsår i Risskov ved Århus, derefter voksenliv i eller ved Århus. Jeg bor nu på Als Hede mellem Als og Øster Hurup i Sydøst-Himmerland. Nysprolig student fra Århus Statsgymnasium 1968.
Mag.art. i nordisk sprog og litteratur fra Århus Universitet 1974.
Uddannet i klassisk kinesisk medicin 1996.
Debut med digtsamlingen Dans på glødende sne på undergrundsforlaget Jorinde & Joringel i 1972.Siden har jeg udgivet romaner, børne- og ungdomsbøger, noveller, digte, fagbøger og oversættelser.Et gennemgående tema i mit skønlitterære forfatterskab er barndommen – det barn, som den voksne har med inden i sig selv, og børnene uden for den voksne. Barndommen som en intens selvhvilende og samtidig splittet periode med uafbrudte overgange. I for eksempel Længslens land. Vejen til Jerusalem beskrives børns situation og udvikling under krig og besættelse, mens Stilheden. Roman om en ungdom fortæller om to unge, som for mere end 20.000 år siden bryder op fra deres boplads, drevet af længsel efter deres helt eget liv. En titel som Rejsen til den gyldne port signalerer barndommen som en rejse, en feberrejse mod hele tiden ukendt land. Mens de voksne lever i eftervirkningerne fra de lande, de forlod, og søger nye veje. De tematiske hovedtråde gennem forfatterskabet, inklusive fagbøgerne og oversættelserne, er – ud over barndommen i og uden for den voksne: Børns leg, liv og læring i relation til børneinstitutioner, skole og familie. Den særegne danske danse- og musiktradition, sønderhoningen, dens sammenhæng med et udsat og krævende sømandsliv gennem mange århundreder. Palæstina/Israel-problematikken – sammenhængen mellem den store politik og det enkelte menneskes liv og indre verden ·Klassisk kinesisk medicin – filosofi og praksis, klassiske værker, daoisme, behandlingsformer, kost, seksuel energi. Har desuden skrevet artikler om kultur, litteratur, kunst og Østens filosofi som litteraturanmelder og kulturmedarbejder. Jeg har rejst i Israel , de besatte palæstinensiske områder, Jordan og i europæiske lande, især Tyskland og Skotland, og ikke mindst i Danmark som baggrund for flere af mine værker og oversættelser.
Biografien er udarbejdet af forfatteren.