Forfatter
Bente Schwartz
Jeg er født i 1946 i Ordrup nord for København. Min far havde en fiskeforretning, hvor min barnevogn blev placeret udenfor, for min mor hjalp med i butikken. Som barn havde jeg et hav af ideer og fandt på ting og sager. Jeg var den dygtige storesøster, der blev opdraget til ikke at være pige. Jeg fik drengeovertøj, som min bror kunne arve, selvom de andre piger i 50'erne gik med kjoler og sløjfer. Tidligt opdagede jeg kønnet og så uligheder. Og det er jeg fortsat med!
Jeg blev student fra Ordrup Gymnasium i 1965 og var dermed den første i min familie, der fik studenterek- samen. Mine ungdomsår var sprudlende. Vi hørte Beatles, troede på Love and Peace og jeg blev politisk bevidst. I 1969 blev jeg lærer fra Hellerup Seminarium og ansat på John F. Kennedyskolen. Få år efter mødte jeg Bjarne, vi flyttede straks sammen og fik Nynne i 1972, og aldrig er der født dejligere datter! Fødestederne skulle imidlertid laves om, og i 1973 blev jeg medstifter af Foreningen Forældre og Fødsel. Men allerede inden - i 1971 - var jeg gået ind i Rødstrømpebevægelsen. Det var en revolution. Nu kunne de private historier blive fælles og kvinder kunne være kvinder bedst. Jeg fik venskaber for livet og oplevede forrygende år. Mit første bogprojekt blev Kvinde kend din Krop fra 1975, hvor jeg som medforfatter skrev om fødsler. Året efter blev Daniel født, og aldrig har verden set dejligere dreng! Mine børn er det bedste og vigtigste i mit liv. De har den højeste prioritet. Og tænk, så har jeg også været så heldig at blive mormor!
Jeg var lærer igennem 1970'erne og jeg elskede mine elever, men der var også andet, der optog mig. Jeg måtte kommunikere med verden og det skete i de år især via billedkunst. Jeg videreuddannede mig som billedkunstner og blev medejer af Kvindegalleriet i en årrække. Jeg deltog i separat- og gruppeudstillinger i Danmark og Polen og en lille gren heraf vokser endnu: jeg fotograferer meget og illustrerer selv alle mine bøger. Lærerarbejdet havde jeg orlov fra i 1979-1982 og i 1985sagde jeg så endelig farvel til fordel for et fuldtids engagement i "alt det andet". Nu fik forfatterarbejdet, billedkunsten, foredragene, rejserne, medieproduktionerne, den offentlige debat og familien mig fuldtids. Og årene siden har så ført mig rundt i verden og rundt i de kunstneriske udtryk. Jeg har været i Vestafrika, hvor jeg studerede demokrati og sundheds- og sygdomsopfattelser. Og i Vietnam, hvor jeg har interesseret mig for familie- og ligestillings-politik. De to køn, vores tid og tankerne om det gode liv har jeg beskæftiget mig med i billed-kunst, artikler, bøger, lyd/diasprogrammer, videofilm, foredrag, kurser, supervision m.m. Det er de store spørgsmål, jeg er optaget af, og det er vi mange, der er. Jeg oplever ikke mindst som foredragsholder i ARTE, hvordan mennesker kan nå hinanden og opleve stjernestunder sammen.
For at komme dybere ind i sjælens afkroge og i samspillet mellem menneske og samfund har jeg -efter jeg er blevet 50 -gået på universitetet, så jeg nu er cand. mag. i pædagogik og psykologi fra RUC. Det fantastiske er jo, at vi kan lære så længe vi lever. Og at vi kan arbejde på at blive klogere hele tiden!
Oprindelig publiceret ForfatterNet Lyngby-Taarbæk - 13. november 2000
Jeg er født i 1946 i Ordrup nord for København. Min far havde en fiskeforretning, hvor min barnevogn blev placeret udenfor, for min mor hjalp med i butikken. Som barn havde jeg et hav af ideer og fandt på ting og sager. Jeg var den dygtige storesøster, der blev opdraget til ikke at være pige. Jeg fik drengeovertøj, som min bror kunne arve, selvom de andre piger i 50'erne gik med kjoler og sløjfer. Tidligt opdagede jeg kønnet og så uligheder. Og det er jeg fortsat med!
Jeg blev student fra Ordrup Gymnasium i 1965 og var dermed den første i min familie, der fik studenterek- samen. Mine ungdomsår var sprudlende. Vi hørte Beatles, troede på Love and Peace og jeg blev politisk bevidst. I 1969 blev jeg lærer fra Hellerup Seminarium og ansat på John F. Kennedyskolen. Få år efter mødte jeg Bjarne, vi flyttede straks sammen og fik Nynne i 1972, og aldrig er der født dejligere datter! Fødestederne skulle imidlertid laves om, og i 1973 blev jeg medstifter af Foreningen Forældre og Fødsel. Men allerede inden - i 1971 - var jeg gået ind i Rødstrømpebevægelsen. Det var en revolution. Nu kunne de private historier blive fælles og kvinder kunne være kvinder bedst. Jeg fik venskaber for livet og oplevede forrygende år. Mit første bogprojekt blev Kvinde kend din Krop fra 1975, hvor jeg som medforfatter skrev om fødsler. Året efter blev Daniel født, og aldrig har verden set dejligere dreng! Mine børn er det bedste og vigtigste i mit liv. De har den højeste prioritet. Og tænk, så har jeg også været så heldig at blive mormor!
Jeg var lærer igennem 1970'erne og jeg elskede mine elever, men der var også andet, der optog mig. Jeg måtte kommunikere med verden og det skete i de år især via billedkunst. Jeg videreuddannede mig som billedkunstner og blev medejer af Kvindegalleriet i en årrække. Jeg deltog i separat- og gruppeudstillinger i Danmark og Polen og en lille gren heraf vokser endnu: jeg fotograferer meget og illustrerer selv alle mine bøger. Lærerarbejdet havde jeg orlov fra i 1979-1982 og i 1985sagde jeg så endelig farvel til fordel for et fuldtids engagement i "alt det andet". Nu fik forfatterarbejdet, billedkunsten, foredragene, rejserne, medieproduktionerne, den offentlige debat og familien mig fuldtids. Og årene siden har så ført mig rundt i verden og rundt i de kunstneriske udtryk. Jeg har været i Vestafrika, hvor jeg studerede demokrati og sundheds- og sygdomsopfattelser. Og i Vietnam, hvor jeg har interesseret mig for familie- og ligestillings-politik. De to køn, vores tid og tankerne om det gode liv har jeg beskæftiget mig med i billed-kunst, artikler, bøger, lyd/diasprogrammer, videofilm, foredrag, kurser, supervision m.m. Det er de store spørgsmål, jeg er optaget af, og det er vi mange, der er. Jeg oplever ikke mindst som foredragsholder i ARTE, hvordan mennesker kan nå hinanden og opleve stjernestunder sammen.
For at komme dybere ind i sjælens afkroge og i samspillet mellem menneske og samfund har jeg -efter jeg er blevet 50 -gået på universitetet, så jeg nu er cand. mag. i pædagogik og psykologi fra RUC. Det fantastiske er jo, at vi kan lære så længe vi lever. Og at vi kan arbejde på at blive klogere hele tiden!
Oprindelig publiceret ForfatterNet Lyngby-Taarbæk - 13. november 2000
