Urban - de unge år 1908-1956

En grundigt researchet og interessant, men overvældende detaljeret politikerbiografi, der også giver et indtryk af Socialdemokratiet i perioden.

Iben Bjørnsson er historiker og museumsinspektør ved Koldkrigsmuseum Stevnsfort. I bogen formidler hun sine resultater fra et post.doc.-stipendium. Hun har gravet dybt i arkivalierne, som hun citerer flittigt fra. Bogen er ikke svær at læse, men jeg savner en sammenfatning, for den enorme detaljerigdom gør det svært for den almindeligt interesserede læser at bevare overblikket.

Forfatteren giver et nuanceret billede af en ung politiker, en loyal partisoldat, der ihærdigt arbejdede sig op gennem det socialdemokratiske hierarki fra den spæde start i DSU over partiarbejdet på Amager til folketingsmand og borgerrepræsentant og endelig til den første borgmesterpost. Samtidig er det historien om et parti, der langsomt ændrede sig fra at være et rent arbejderparti til at blive et bredere midterparti. Et stykke socialdemokratisk ideologi- og organisationshistorie.

Gennem Urbans mange forskellige poster får man et godt indblik i et strengt hierarkisk parti, hvor lynkarrierer bestemt ikke var normen, men hvor ihærdighed og hårdt arbejde gav pote, hvilket Urban er et slående eksempel på. Hans enorme flid var legendarisk, og det samme var hans iltre temperament, for han tolererede ikke slendrian. Det er politikeren Urban, forfatteren først og fremmest beskæftiger sig med, og hun har nogle interessante betragtninger over at lave en personbeskrivelse på et videnskabeligt grundlag. Det uddyber hun i et afsluttende kapitel, hvor hun undersøger forskellige videnskabelige psykologiske teorier og deres større eller mindre anvendelighed, når man vil lave en politikerbiografi.

Urbans mange forskellige poster gav ham et solidt netværk, der fremmede hans karriere. Det fremgår af bogen, at han kom til at beskæftige sig med opgaver inden for mange forskellige områder, men det sociale område havde hans store interesse, ikke mindst rehabiliteringen, som han havde et personligt forhold til, fordi han selv havde været alvorligt syg af tuberkulose. Desuden fremstår han som en ihærdig kommunistjæger. Efter II Verdenskrig var kommunismen en reel trussel. Det gjaldt for Socialdemokratiet om at bekæmpe kommunismen på arbejdspladserne og få placeret socialdemokrater som tillidsmænd og på andre nøgleposter. En kamp som Urban deltog i med ildhu. Bogen slutter i 1956, hvor Urban takker nej til en ministerpost og ja til sin første borgmesterpost. Som forfatteren udtrykker det ”hellere en stor fisk i en lille dam end en lille fisk i en stor dam”.

Urban Hansen er stort set ukendt i dag, men min generation husker ham som berømt og forkætret overborgmester i København. I følge forfatteren er det planen at skrive et bind 2, så vi forhåbentlig får den vigtige overborgmestertid med.