Til Dancing Boy

Dramaspækket fremtidsroman viser, hvor kontrastfyldt begær kan være. 

I en nær fremtid er verden tæt på kollaps efter klimakriser og pandemier. Norge er styret af "Demokratisk Samfundsparti", som har forskellige instanser til at varetage samfundets mange opgaver herunder "Tilsynet" og "Forvaltningen". Man skal desuden søge om tilladelse til at besøge naturen, da store både land- og strandområder er lukket af for at beskytte biodiversiteten.

I Oslo kan man besøge orgasmeriet "Pure Pleasure", hvis man søger nydelse. Stedet drives af ægteparret Lizz og Boje, der sælger speciallavede digitale fantasiprogrammer med sensorer, så kunderne kan udleve de fleste af deres drømme. De har sammen datteren 14-årige Thelma Tee, som synes at forældrenes arbejde er pinligt. Lizz har som yngre været surrogatmor, som mange andre unge kvinder efter opfordring fra regeringen, og har givet to børn fra sig. Hun er meget optaget af at finde sin førstefødte, som hun kaldte "Dancing Boy". Hver gang en yngre mand kommer på klinikken, er hun sikker på, at det er hendes søn, og det skaber mange komplikationer i hendes ægteskab.

Lizz er temmelig optaget af sex, og hun overvejer, om det mon er fordi hun blev misbrugt af sin barndomsvenindes far, da hun var lille, eller om det er den konstante søgen efter "Dancing Boy", der forstyrrer hende. Ægteskabet med Boje er heller ikke ukompliceret, og selvom Lizz elsker ham, kan hun alligevel ikke lade være med at have intime bekendtskaber ved siden af sit ægteskab.

Romanen er optaget af den afstand, der er vokset frem mellem os selv og andre mennesker, men også den distance, vi har fået til naturen. Samtidig udforsker historien kendte tematikker i anderledes klæder for eksempel om personlig kontakt er bedre end elektroder samt om en lille løgn er ok.

Lizz' liv er fyldt med problemer og kontraster. I sin barndom søgte hun sin alkoholiske mors kærlighed, men hun kunne ikke opfylde sit barns behov for omsorg. Da bogen skifter spor, hører vi brudstykker af Lizz’ liv som yngre, hvor hun var gift med sin homoseksuelle bedste ven, smukke Tim, og de levede af det arbejde, de kunne finde. Dengang undertrykte hun sine lyster for at tilpasse sig Tims behov. I sit liv med Boje tilhører hun istedet overklassen, og her føler hun sig heller ikke hjemme og forsøger at være en anden. Hendes datter skammer sig over hende, og de andre forældre vil ikke snakke med hende, og slutteligt vender også Boje hende ryggen, og Lizz savner inderligt fysisk kontakt og nære relationer.

'Til Dancing Boy' er en anderledes fortælling som på nogle områder fungerer rigtig godt, men som jeg alligevel aldrig blev helt fortrolig med.