Bog

Se -en lille baby!

Af (
2016
)

Anmeldelse

Se - en lille baby! af Julia Donaldson & Rebecca Cobb

17 nov.16

En sød pegebog til de allermindste med fine illustrationer, babyer der gemmer sig bag flapperne og masser at tale om sammen.

'Se – en lille baby' er en billedbog i kvadratisk format med flapper. Den henvender sig til de mindste fra ca. 1 år. I bogen gemmer fem forskellige babyer sig bag store flapper. Hver baby udfører en handling og opfordrer samtidig til at barnet gør det samme; f.eks. kigge, pege, vinke, klappe, danse. Sidst i bogen er der en side med rim om de samme handlinger og ved siden af alle de fem babyer på en side, som udfører hver deres handling.

Jeg læste bogen sammen med min datter på 14 måneder – som jo selvfølgelig syntes flapperne var et hit at rykke i, men rent faktisk fangede hun også ideen med at klappe, da vi fandt den klappende baby bag flappen. Om barnet er med på denne ide kommer naturligvis an på alderen og på om barnet nu har lært at pege, klappe, danse mv. Men selvom barnet ikke formår alle fem handlinger, så er det stadig en fin bog at læse sammen.

Billederne er rigtig søde, lyse, lette og enkle illustrationer, men stadig med meget at tale sammen om og pege på. Der optræder udover babyerne, billeder af mange velkendte dyr og ting; kat, hund, kanin, vaksetøj, strand og strandsager, bamser mv.

Forfatteren har udgivet andre billedbøger på dansk, primært for de 3-4 årige – bl.a. ' Grøflen',' Pindemand'og 'Superform' . Illustrator Rebecca Cobb har ikke illustreret andre danske udgivelser.

Alt i alt en rigtig, sød billedbog – som varmt kan anbefales.

 

 

 

 

Bogdetaljer

Forlag
Turbine
Oversætter
Anne Viborg
Graphic
Rebecca Cobb
ISBN
9788740610413
Antal sider
10

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer